Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 2. Julen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tjenestefolkene holder særskilt Julestue for sig med Udklædninger osv.
Allerede i Forordningen af 1726 klages der over Udplyndring,
Drab og Tyveri, begaaede paa Gaderne af slige formummede
Julestuefolk. Det var derfor ikke en uskyldig gammel Skik, men
en virkelig Uskik, der blev afskaffet, da Christian den Sjette
forbød Julestuer.
Det ligger imidlertid i Sagens Natur, at en Aartusind gammel
Skik ikke lader sig afskaffe hverken ved een eller to
Forordninger. "Julestuer" kunde forbydes og forfølges. Men de enkelte
Julelege kunde ikke paa en Studs aflives og udviskes af Folkets
Erindring. Som vi har set, har de indenfor en lidt ændret Ramme
ogsaa holdt sig hele Danmark over, især hos Landbefolkningen,
næsten ned til vore Dage.
*
I deres Velmagts Dage gav Julestuerne den sidste Del af
Juletiden et vist ensartet Præg. Kun to Dage udmærkede sig ved
særskilt Form for Festlighed, det var ottende og trettende Dag Jul.
Ottende Dag Jul eller Nytaarsdag, som den allerede
stundom kaldtes, synes fra ældgammel Tid at have været
udmærket fremfor de øvrige. Skøndt man i Norden ivrigt havde holdt
ved at regne Aarets Begyndelse fra første Juledag, kunde man
dog ikke undgaa Følgerne af den kristelige Kalenders
Maaneds-Inddeling. Med syvende Dag Jul stoppede December, og med
ottende Dag Jul begyndte Januar. Herved sattes der et tydeligt
Skel, og ganske naturligt blev i mange Forhold, først og fremmest
Tyendeforholdet, den Dag, da det forløbne Aars tolvte Maaned
udrandt, til et afgørende Mærkepunkt, et Slags borgerligt
Aarsskifte. Allerede Knud den Store havde i sin Gaardsret bestemt
denne Dag til Opsigelses- og Skiftedag[1].
Og denne Skik faldt saa
naturlig, at den synes lidt efter lidt at have vundet Hævd. Paa
Nytaarsaften blev vistnok i Reglen Aarslønnen udbetalt; paa
Slotte og større Gaarde genlød Borgestuen af Tummel, naar paa
denne Aften Svendene, baade de, der blev, og de, der skiftede,
paa højst forskellig Vis gjorde Aarsafregning indbyrdes. At det
ikke altsammen var lutter Spøg, kan ses af Biskop Hans Brask’s
Husholdningsalmanak, hvori han ved hver Tid paa Aaret har
anført, hvad da plejer at ske, og om dette Juleoptrin i Borgestuen
[1] L. Terpager: De
sacris veterum Danorum vigiliis. (Hafniæ 1705) p. 18.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0086.html
