Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Fastelavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Betegnelsen "Kød-Søndag"[1]. Navnene "Flæske Søndag" o. s. v. havde
ingen spøgefuld Biklang, de brugtes i al Alvor selv i retslige
Dokumenter. Et Odense By tingsvidne af 1540 er saaledes dateret
"Flæskemandag"[2]. Ja selv paa Latin hedder det i en Lærds
Dagbog: "Magister Andreas Glob anno 1546 sepultus est [begravedes]
die Fleskesøndag"[3].
Mandagen kaldtes paa Plattysk for "Blau Mandag" ("Blaa
Mandag"), og herfra trængte Benævnelsen lidt efter lidt ind i
Danmark, hvor den i Haandværkssproget senere kom til at
betegne en fri Mandag i det hele[4].
Tirsdagen kaldtes "Hvide Tirsdag", hvormed sigtedes til,
at man paa denne Dag plejede at spise varm Mælk og Hvedebrød.
Benævnelsen "Fed Tirsdag" var ikke, som paastaaet, kun
en fordrejet Udtale af Hvid Tirsdag, men en Hentydning til den
Skik: paa denne Dag at anbringe en Klump Smør inden i
Hvedebrødet. Paa Fransk kaldtes den ogsaa: "mardi gras", den fede
Tirsdag. I Sverige gik denne Benævnelse, "Fettisdag", over til
at blive den almindelige. Da senere Lovbestemmelser
indskrænkede Fastelavn til Mandagen, henlagdes ogsaa Nydelsen af
Mælk og Boller til denne Dag. I England kaldtes Tirsdagen og
kaldes undertiden endnu for "Pandekage-Tirsdag" ("Pancake
tuesday")[5].
Onsdagen hed "Aske Onsdag". Dette Navn skrev sig fra
den katolske Tid, da man paa denne Dag, med hvilken Fasten
jo skulde begynde, alle mødte i Kirken, og enhver blev mærket
i Panden med et Kors af Aske. Asken skulde egentlig være af
de paa forrige Aars Palmesøndag indviede Palmegrene, men
saadanne kunde ikke let skaffes i Norden; man nøjedes da med
simplere Aske. Men her som i Syden ledsagedes Mærkningen
med de Ord: "Menneske! kom i Hu, at Du selv er Aske og atter
skal blive til Aske".
I Aaret 1515 beretter Christiern Pedersen i sin Postil om et
Jærtegn med en Kødmanger (Slagter) i Koblenz, der ikke vilde
tage Aske paa sit Hoved Askeonsdag. Da alle andre gik til Kirke,
blev han siddende til Driks med en Staldbroder, og da denne
endelig sagde: Vi tøve her for længe, lad os gange til Kirke at
annamme den hellige Aske, svarede han: Bliv siddende, jeg vil
give dig Aske paa dit Hoved. Saa hentede han Aske fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
