Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Fastelavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stegerset og kastede paa hans Hoved, men i samme Stund fornam
han saa megen Aske om sit eget Hoved, at han hverken kunde
høre eller se, og hans Næse og Mund fyldtes med Aske, "ret
som nogen havde blæst hen i ham med en Pustere". Forgæves
førte hans Venner ham ud til en Ø, hvor ingen Aske eller Støv
var, men Græs alene; forgæves lod de ham bo paa Vandet, det
hjalp hannem intet; han kvaltes tilsidst af Aske til Straf for sin
Bespottelse[1].
At Christiern Pedersen har fundet det fornødent at anføre dette
Jærtegn i sin Postille synes at bekræfte, hvad vi ogsaa andetsteds
fra veed: at Fastetidens Andagt led betydeligt ved Fastelavnens
Fortsættelse efter Askeonsdag. Den hellige Handling i Kirken
afbrød kun for en Stund Lystigheden eller droges selv halvvejs
ind med som et Led i denne.
En tysk Forfatter fra det 16de Aarhundrede beskriver
Askeonsdag paa følgende Maade: "Tidlig om Morgenen løber Folk i
Kirke, hvor en Præst for en Pfenning strøer lidt Aske paa
Hovedet af enhver. Derpaa højtideligholder de Fasten med stor
Banket og paa synderlig Manér. Nogle klager og leder efter
Fastelavn ved højlys Dag med Fakler og Lygter under høje Raab:
"Hvem har set Fastelavn!" Andre bærer Sild paa en Stang og
raaber: "Sild! Sild! ingen Pølse mer". Og med mange sælsomme
Gebærder og Sange løber nogle endog nøgne omkring i Byen ...
Saaledes bliver man ved til næste Søndag, saa siger man
Fastelavn Farvel, forklæder sig, drikker sig fuld, spiller og
vaaser for sidste Gang. Derpaa kommer den travrige Faste"
[2].
Efter Reformationens Indførelse faldt naturligvis
Askebestrø-ningen i Kirken bort, men Navnet "Askeonsdag" holdt sig,
ligesom det at slaa hinanden med en Askepose, fylde
Fastelavnstønden med Aske og lignende Løjer, der endnu kaadt mindede
de første Slægtled om den tidligere Kirkeskik. I det følgende
Aarhundrede gik imidlertid sligt lidt efter lidt i Glemme, og selv
Navnet "Askeonsdag" tabte sig mere og mere, eller blev ganske
med Urette overført til Onsdagen før Paaske[3].
De sidste Dage i Ugen kaldtes i Reglen "Torsdag, Fredag og
Løverdag i Fastelavn" eller, om end sjældnere, "Torsdag,
Fredag og Løverdag i Hvedebrødsugen"[4].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
