Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Fastelavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvad de enkelte Fastelavnsskikke angaar, saa var der allerede
i Middelalderens Slutning sket en Forrykkelse af disse, idet hvad
der tidligere foregik kun paa en bestemt Dag, nu gentoges paa
Ugens sidste Dage af den lavere Befolkning. Efter Reformationen
synes en yderligere Udviskning af de gamle Mærkedage at have
fundet Sted, saa at nu ikke engang "Oppiskningen" og
Mælkespisningen" indskrænkedes til deres bestemte Dage, Søndag og
Tirsdag, men alt blandedes sammen. Saa meget des lettere faldt
det en nyere Tid, da Indskrænkningen skete, at faa alt henført
til en og samme Dag.
Medens det saaledes for det 16de Aarhundredes
Vedkommende vil være ørkesløst at søge at bestemme Skikkenes
Rækkefølge i Forhold til de enkelte Dage, har det mere Interesse at
undersøge, hvilke af disse Skikke der endnu mindede om en
Tid, som laa forud for Middelalderen.
Spor af en længst forglemt Fest for Vaaren og den
vaagnende Frugtbarhed lader sig formentlig skimte i enkelte af
Skikkene. Blandt Saadanne maa nævnes den, der haardnakket
har holdt sig indtil vore Dage: Brugen af Fastelavnsris og
Oppiskning om Morgenen med disse. Kun i ringe Grad svarede
denne Skik til, hvad man kirkeligt søgte at forklare den som:
et Minde om Kristi Lidelser og en Opfordring til Selvspægelse.
Dels piskede man jo nemlig ikke sig selv, men andre, og fik
Hvedebrød til Løn; dels, og dette er det vigtigste, synes det
væsentligst at have været Kvinder, til hvem Fastelavnsriset
brugtes. I Tyskland omtales det vel omtrent Aar 1700 som en
gammel Skik, "at paa Askeonsdag byde Ungkarle og Jomfruer
hinanden Godmorgen paa Sengen med et Ris, samt bestrø hinanden
med Aske"[1]. Men ellers var det i Reglen kun den kvindelige
Part, mod hvem Fastelavnsris anvendtes. I enkelte Egne af
Tyskland var det endog Skik blandt Almuen, at Mænd, der i
Fastelavnstiden mødte Kvinder paa Vej eller Gade, uden videre i
Forbigaaende piskede disse paa behørig Vis[2]. I Danmark var
der selv ned i det 18de Aarhundrede ligeledes en fremtrædende
Tilbøjelighed til at tænke sig Fastelavnsriset anvendt mod
Kvinder[3].
Alt dette faar et eget Skær, naar det erindres, at det
allerede ved den hedenske, romerske Fest, Lupercalierne, der
ligeledes fejredes i Februar Maaned, var Skik, at Kvinder lod sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
