Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Fastelavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
smykket Hest foer frem som Adelsmand for at øve ridderlig Idræt.
Betegnende er det ogsaa, at i enkelte Egne forbeholdt
Gaard-mændene sig længe Eneret til denne Art Forlystelse, og deres
Tjenestefolk var i hvert Fald udelukkede fra Ridtet[1]. Hvad
Øvelserne selv angaar, saa har de ofte holdt sig forunderligt
uforandrede og giver den Dag i Dag et tro Billed af Fortids Sæd. Naar
f. Eks. Ringridningen i Sønderjylland endnu foregaar paa
Fredagen i Fastelavn, saa viser dette, at Legen oprindelig var en
Efterligning af, hvad der hos de fornemme hørte hjemme Søndag
eller Mandag. Og naar Ringen anbringes paa et Reb, der hænger
mellem to nedgravede Læssetræer, en saakaldet Galge, saa højt,
at Rytteren kan ride i Galop derunder, saa svarer dette aldeles
til f. Eks. Christian den Fjerdes Ringridt, saaledes som han har
ladet sig fremstille i Sølv paa Rosenborg (Fig. 32). Og naar det
endelig endnu i Sønderjylland er Skik at have Ringe af tre
forskellige Størrelser, af hvilke den mindste kaldtes
"Kongeringen", og tre Gange ramt, giver Sejrherren Titel af "Konge",
medens den, der ingen Ring rammer, kaldes "Munk" og faar et
Halmbaand om Livet, saa gør disse Skikke, hvortil ogsaa enkelte
nørrejydske endnu svarer, ganske Indtrykket af at være
paalidelige Oplysninger om, hvad der en Gang har været gældende
Regel[2].
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
