113 (Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Fastelavn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bevæge sig. Hver var vel forsynet med flinke Roerfolk, og paa en
Planke i Bagstavnen stod den flinkeste Mand med en stump
Lanse i Haanden, hvormed det gjaldt om at støde Modstanderen,
paa den anden Baad, i Søen. Paa givet Tegn roede begge Baade
løs paa hinanden, det var Styrmændenes Sag at give Baadene
den fordelagtigste Retning under Sammenstødet, de to med
Stagerne skulde søge at ramme hinanden, men selv undvige Stødet.
Den tabende styrtede i Vandet og fik sig et iskoldt Bad; det var
udsøgt Ridderlighed af Sejrherren at springe ud efter ham og
bjerge ham. Ofte kunde flere Par Baade efter hinanden deltage i
denne Kamp, der naturligvis fra Land fulgtes med største
Spænding. Skikken omtales baade i Nordtyskland, Danmark og
Sverige. I Hamborg kaldtes den "Stagestikken", i Korsør "Dystløb".
I Hamborg ophørte man hermed i det 18de Aarhundrede, men
saavel i Kerteminde som i Korsør og maaske i flere andre danske
Søbyer har Saadanne "Dystløb" været i Brug endnu i Mands
Minde[1].

En Særstilling indtog de nys indvandrede hollandske
Familjer paa Amager. Paa Grund af Øens nære Beliggenhed ved
København og gode Jagt kom Beboerne oftere i Berøring med Hoffet.
Hvad Fester, der foregik i Staden, havde de nem Lejlighed til at
faa at se, ligesom de vel fra deres gamle Fædreland havde
medbragt en Del Erindringer og Skikke til Sammenligning. Kom saa
hertil Befolkningens Dygtighed og brede Lune, der gav dem et
vist Frispas, vil det forstaas, at Amagerne snart opnaaede Ry for
deres ejendommelige Fastelavnsløjer.

Blandt disse hørte først og fremmest at "slaa Katten af
Tønden". Det er vanskeligt at afgøre, hvorvidt dette var en hel ny
Skik, som Hollænderne havde indført i Norden. Herimod kunde
tale en Udgiftspost som denne iblandt Dronning Christines
Udlæg i Odense 1508: "l Skilling for en Knippel til en Pebling at
drage i Fastelavn med"[2]. Vist er det i hvert Fald, at Amagernes
Maade at udføre denne Idræt paa snart blev berømt og senere
toneangivende for det øvrige Land.

Oprindelig udførtes den til Hest og med Spydstager ligesom
Ringridt og Stikken til Straamanden. Forskellen laa ene i, at det

[1] Olaus Magnus: Historia septentrionalium gentium
XV 22. -- Schütze: Holstein: Idiotikon IV 183. -- H. V. Lund:
Fastelavnsforlystelser. (Danske "Morgenbladet" 1882 no. 52). --
N. Jacobsens Collectanea. Store kongelige Bibliothek.
[2] Vedel Simonsen: Bidrag til Odense Byes
ældre Historie II 1 111.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/dagligt/7/0115.html

		Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste / 113 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|