Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Fastelavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
iført Amagerdragt, tog Del i Lystighederne. Om Fastelavn
Aar 1692 hedder det f. Eks.: "Haver det ganske kongelige Hof
sig med Kaner udi Amager-Habit til Ny-Amager (Frederiksberg)
begivet, hvor de til Middag spiste"[1]. Og Aar 1694 giver en
Englænder følgende Beskrivelse af Skik og Brug i Danmark: "Faa
Hvidetirsdag ifører Kongen, Dronningen, den kongelige Familie,
de inden- og udenlandske Ministre og alle til Hoffet hørende
Personer sig den nordhollandske Bondedragt med vide Benklæder,
korte Trøjer, store blaa Huer; Damerne blaa Skørter samt en
løjerlig Hovedpynt. Saaledes udstafferede sætter de sig paa Vogne,
Herrerne, som selv kører, foran, Damerne bagved, og kører ud
paa Amager, tre Fjerdingvej fra Byen. Her danser de til Musik
af Sækkepiber og skurrende Violiner, og spiser Landsbykost af
Ler- og Træfade med Træskeer. Naar de nu have tilbragt Dagen
med denne Slags Morskab, hvorved alle ere lige og man ikke tager
synderlig Hensyn enten til den kongelige eller anden Rang, køre
de om Aftenen paa samme Maade hjem, beværtes af Statholder
Gyldenløve med en Komedie og et prægtigt Aftensmaaltid og
tilbringe Natten med et Bal i det samme Kostume, som de hele
Dagen have baaret"[2].
Aaret 1771 var det vistnok sidste Gang, at Amagerne spillede
denne betydelige Rolle. Paa Fastelavns Mandag dette Aar var
Christian den Syvende, Caroline Mathilde, Struensee og hele
Hoffet ude ved Magleby, hvor de fra "Smedebakken", der var
belagt med Halm og Tæpper, saa paa Amagerne, der slog
Katten af Tønden. Som sædvanligt udførte disse deres Sager efter
bedste Evne. Da saaledes Tønnes Jansen faldt af Hesten, gjorde
han det godt igen ved at løbe efter den og bagfra i et Spring
svinge sig op paa den, hvorover Kongen til stor Glæde for
Amagerne udbrød: "Det kunde en af mine Husarer maaske knap
gøre ham efter." Den følgende Dag blev hele Amager-Selskabet
budet ind paa Slottet, hvor de blev vel trakterede og til Tak
udførte deres Danse. Blandt andet dansede Dirck Cornelesen "Øjet
af Koppen"[3].
Den Gunst, hvori Amagerne saaledes stod, medførte ganske
naturligt, at man ogsaa andetsteds begyndte at efterligne deres
Fastelavnsløjer. Paa begge Sider af Sundet blev det fra Aar 1700
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
