Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Fastelavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
set paa nært Hold. Kun rent i Forbigaaende fortæller Olaus
Magnus, at Slagterne gerne mødte i Oksehuder eller med
Gedehoveder og brølede, brægede eller gryntede som Svin
[1]. Hvad vi
besidder af Meddelelser fra Tyskland giver os dog uden Tvivl et
nogenlunde paalideligt Begreb om de tilsvarende nordiske
Forhold. Det maa have været en øredøvende Støj og et utroligt
Virvar, naar hele Byen var paa Benene, og Alverden, klædt som
Narre, Munke, Nonner, Djævle, nogle som Storke paa Stylter,
andre krybende paa alle fire, med eller uden Klæder, trængtes
i de snævre Gader, raabte og skreg til hverandre fra Vinduer og
Bislag. Men naar man mellem de mange forunderlige Optog
hører Tale f. Eks. om et saadant: fire Mænd holdende hver i sit
Hjørne af et Lagen, hvormed de slynger en som et Lig udklædt
Dukke i Vejret, og griber den paany, saa faar man baade en
Fornemmelse af en fra vor forskellig Smag, og man forstaar, hvad
en samtidig bemærker: "Ved Karnevalet hos de Vælske i Italia
er der ogsaa Overflod paa Narrestreger, men det gaar dér noget
subtilere til"[2].
Hvad der i høj Grad forøgede Morskaben ved at "løbe
Fastelavn" var, at dette ikke blot foregik paa Gaden, men at enhver,
der havde Maske paa, ansaas for berettiget til at trænge ind i
hvilket som helst Hus. Muligheden for at narre Venner og
Bekendte voksede betydeligt herved, og der var noget meget
fristende, især for de kvindelige Deltagere, ved saaledes ukendt at
være Gæst og kunne se sig om overalt, hvor man lystede. Om
Forholdene i Tyskland giver en Forfatter det Vidnesbyrd, "at
mange Kvinder her var i høj Grad hengivne til sligt, og paastod,
at der ikke gaves nogen større Fornøjelse end saaledes med
formummet Ansigt at vandre fra et Hus til et andet"
[3].
Misbrug laa dog overmaade nær, især paa halvt offentlige
Steder som Lavshuse og lignende, hvor let enhver kunde falde
paa at byde sig selv til Gæst og ved Hjælp af en Maske leve
gratis Fastelavnsugen igennem. Dette var uden Tvivl Grunden
til, at Papegøjegildet i Aalborg Aar 1548 forbød sine Gildebrødre
at møde "forklædte i Laget med lukt Ansigt"[4]. Skikken synes
dog at have holdt sig længe og gik senere i Arv til Maskeraderne.
Endnu i Frederik den Fjerdes Tid kunde enhver, der vilde, møde
ved de ugentlige Hofmaskerader[5].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
