Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Fastelavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Tyskland havde man en anden Skik, der dannede en Slags
Modsætning hertil. Hver Gang En i Fastelavnsugen traadte ind
i et Hus, passede alle paa, om vedkommende huskede at sige
følgende Ord: "Jeg gaar med Forlov ind og ud". Glemtes denne
Forsigtighedsregel, blev vedkommende greben, det være sig Mand
eller Kvinde, bagbunden og med en Bækkenslager foran sig ført
Staden rundt[1].
Det laa i Sagens Natur, at den hele Fastelavns-Løben havde
yderst mislige Sider. Dette, at saaledes Ævret var fuldstændig
opgivet en Uge igennem, hver Grænse hævet, Hjemmene aabne,
Mænd i Kvindedragt, Kvinder i Mandsdragt, de fleste efter Tidens
Skik mere eller mindre berusede, alt dette maatte nødvendigt
medføre betænkelige Følger. Saavel i Norden som i Tyskland
klagedes der da ogsaa over den megen Utugt og Skalkhed, som
Fastelavnen udklækkede.
Omkring Aar 1600 fik Øvrighederne mere og mere aabent
Øje herfor, og en Række Forbud blev Følgen. Allerede tidligere
var det blevet forbudt Præster at løbe Fastelavn, nu forbødes
det Studenterne ved Københavns Universitet Aar 1595[2]. Aar
1629,1636 og 1643 udstedtes der almindelige og temmelig strenge
Forbud imod al Fastelavns-Løben[3], og disse synes at have virket.
Aar 1640 siges den gamle Fastelavns-Løben at være ophørt i
Bergen[4].
Om Forholdene i Danmark udtrykker en Forfatter Aar
1648 sig saaledes: "Al Fastelavns-Værk er nu, Gud være lovet!
ved den fromme Øvrighed afskaffet og ved stor Straf derhos
forbudt og aarligen paa denne Tid forbydes"
[5].
Ganske og i en Haandevending kunde det dog naturligvis ikke
afskaffes. Endnu henimod Midten af det 18de Aarhundrede siger
Erik Pontoppidan herom: "Fastelavnsmandag synes at være
skabt og bestemt for Pøbelens Galskaber, da Haandværkssvende,
fornemlig i Købstæderne, efter at have slaaet en Svir af inden
lukkede Døre, mere mæskede end mættede og bliksfulde,
anstiller Gadesværmerier og Narreoptog under aaben Himmel.
Hvo kender ikke den sjællandske Bondekarls Fastelavnsløben:
Som Herredsfogdens Tordenstemme
Aldeles ej formaar at skræmme,
Men styrter glubsk i Synd og Skam,
Fordi just Forbud kildrer ham[6].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
