- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
158

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Sammenholder vi de tre Skuespil, hvis Indhold vi her
nærmere har undersøgt, saa viser de sig hver at tilhøre sin
Landsdel, idet de tre Forfattere hørte hjemme i Viborg, Odense og
Helsingør og lod deres Stykker opføre i disse Byer. Dette er
ikke tilfældigt. Faa lignende Maade veed vi, at Aarhus, Ribe og
København har dannet Midtpunkter for en dramatisk
Virksomhed, der ytrede sig i, at Skuespil blev ikke blot opførte, men
tillige forfattede eller oversatte der paa Stedet. Ganske det samme
gjaldt Bergen[1]. Skøndt
Efterretningerne for Sveriges
Vedkommende er noget sparsommere, for en Del maaske fordi Kongerne
Gustav Vasa, Erik den Fjortende og Johan den Tredje ikke fandt
samme Behag i Skuespil, som i Danmark Christian den Tredje
og Frederik den Anden, saa synes man dog ogsaa af
Forordninger og enkelte endnu bevarede Arbejder at turde slutte, at
Forholdene her har været omtrent som i Danmark og Norge
[2].

Det Sted, hvorfra i enhver af disse større Byer Bevægelsen
udgik, var Skolen, enten Byens egen lærde Skole eller, som i
København og Upsala, selve Landets Højskole, Universitetet.
Vi staar her overfor en hel ny Side af Datidens Skuespil, der
yderligere fjærner dem fra Nutidens. Og ligesom dette Forhold
i sin Tid gød en ny Strøm af friske Kræfter i det gamle
Fastelavnsspil, saaledes mangfoldiggjordes herved end mere det
brogede Billede, som det 16de Aarhundredes Skuespil i det hele
frembød.

Vil vi foreløbig blot holde os til de rent ydre Følger heraf,
saa ytrede de sig først og fremmest i, at Skuespillerne næsten
altid var Skoledisciple, Studenter og deres Lærere. De
kvindelige Roller udførtes ligeledes af disse. Man misforstaa dog ikke
dette, som om alle Skuespil, der opførtes udenfor København
og Upsala, var "Skolekomedier" i moderne Forstand, det vil
sige Forestillinger udførte af Børn. Datids Skoledisciple:
"Peblinger, Diskanter og Degne" var som oftere anført en broget Flok,
hvoraf mange var voksne Fyre, forfarne i meget, og som kun
holdt til ved en Skole, indtil de kunde komme i fast
Embedsstilling.

Fælles for de fleste var derimod, at de kun i ringe Grad var
beslaaede med Penge. En Arv, som derfor med Glæde optoges


[1] Norske Magasin I 212, 321, 326, 402, 433, 447.
II 190, 200 ,466. -- Norske Samlinger I 58.
[2] G. Ljunggren: Svenska Dramat. S. 157-61.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free