Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Paaske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
strenge, kan ses af, at f. Eks. den tidligere Hofpræst Anders
Sørensen Vedel hver Langfredag lod sine Børn komme ind til
sig i Studereværelset, hvor han hudflettede de ulykkelige smaa,
for at de ret levende skulde fornemme Frelserens Lidelser[1]. En
gyldigere Grund til Straf var det, naar man paa Langfredag ikke
bestod Fasteprøven. I mange Egne brugte man nemlig paa denne
Dag at lade Husets Ungdom veje, ligesom det ogsaa var sket paa
Askeonsdag. Viste det sig da, at de ikke var tagne det rette Antal
Pund af i Vægt, saa var dette et tydeligt Udtryk for, at de heller
ikke havde overholdt Fasten og følgelig fortjente Straf. I en senere
Tid i det mindste vidste man i Norge at forberede sig til denne
Prøve, idet betænksomme unge Mennesker mødte ved Vejningen
Askeonsdag med Sand i Strømperne og Smaasten i Lommen for
at have noget at sætte til af i de syv Fasteuger[2].
Fasten udstraktes paa Langfredag ligeledes til Husdyrene, idet
i mange Egne Kvæget paa denne Dag ikke fik sædvanligt Foder,
men kun hvad man kunde finde til det af spiseligt i Skoven eller
paa Marken. Menneskenes Maaltid, der først maatte holdes mod
Aften, skulde bestaa af det tarveligst mulige, i Reglen blot
Melgrød og højt regnet "skidne Æg". I Telemarken og maaske flere
Egne var det Skik at mindes Kristi Tørst paa denne Dag, idet
man, inden man gik til Hvile, skulde fortære tre Saltkager,
hvilket i Nattens Løb fremkaldte en ulidelig Trang til Drikke
[3].
Med Paaskelørdag, "Paaskeaften", begyndte allerede
Forberedelserne til den glade Tid. I Katolicismens Dage havde det
været Skik, at Præsterne paa denne Dag velsignede Bøndernes
Madvarer og Saasæd, og Skikken holdt sig nogen Tid efter
Reformationens Indførelse. Endnu i Aaret 1566 fandt "Madvielse"
Sted tæt ved København i Egnen omkring Roskilde. Man bragte
allehaande Fødevarer frem, og derhos Rug, Byg og Havre,
Præsten velsignede det og læste en særskilt Bøn derover, hvorved
Bønderne mente deres Mad og Korn sikrede for det følgende
Aar. Om Aftenen læstes en Messe, hvormed Paaskefesten
ind-varsledes. Begge Dele, "Madvielse" og Messe, blev forbudne af
Sjællands Biskop[4]. Befolkningen fik nøjes med at fejre Lørdag
Aften inden Hjemmets Vægge med de gamle Festretter: Sødgrød
og blødkogte Æg[5].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
