- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
178

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Paaske

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Paaskesøndag var helt og holdent Glædesfest. Fra tidlig
Morgen var Folk paa Benene for at se Solen, naar den stod op,
"lege" paa Himlen og danse af Glæde over Kristi Opstandelse.
Denne Tro deltes, saavidt det lader, af næsten alle kristne
Folkeslag[1].
Kun i ganske enkelte Egne knyttede sig Overtro af
bedrøvelig Art til Paaskemorgen. I Telemarken frygtede man
saaledes for at tænde Ild paa Arnen, thi den Gaard, hvorfra det
først røg, skulde blive plaget af Rovdyr. Naar man endelig nødtes
dertil, anvendtes den Forsigtighed at brænde ni Slags Ved
tilligemed en Træske, en Gryderøre, en Kost samt Krudt og Svovl.
Hensigten hermed var uden Tvivl at rense Skorstenen fra den
Besmittelse, der mulig hæftede ved den siden Skærtorsdag Nat,
da Heksene fo’r ud gennem den. Selv Røgen var endnu smittet.
Alle maatte ud af Døren for at se, hvor den bar hen; drev den
ad Kirkevejen til, var det Varsel om, at en i Huset var "fejg" og
snart skulde dø[2].

illustration placeholder

Fig. 48. Manna falder fra Himlen og opsamles.
Kalkmaleri i Bellinge Kirke paa Fyn.
(Efter Akvarel af J. Kornerup i Nationalmuseet.)

Naar man efter endt Gudstjeneste, ved hvilken der var blevet
ofret i Kirken, vendte hjem, fordrev man Tiden med al Slags
Spøg. En særlig Paaskefornøjelse varde saakaldte "Paaskeæg".
Herved forstodes dengang som nu farvede Æg, i Reglen røde,
blaa eller gule, stundom med Indskrifter. De veksledes dels som


[1] En Del Henvisninger, der med Lethed lader sig
forøge, er samlede i Thiele: Danmarks Folkesagn III 26.
[2] Historisk Tidsskrift (Christiania),
2den Række III 188.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free