Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Valborgs Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hele Sognet. Derpaa sattes 81 gifte Mænd i Arbejde, stadigt ni
ad Gangen, med at gnide to Bjælker sammen. Ved Hjælp af den
herved fremkomne Ild tændtes atter den første Arneild. Med det
Vand, som straks blev kogt herved, besprængtes derpaa det syge
Kvæg. Noget lignende er endnu Brug i Nedersachsen.
I Tyskland antages Skikken at stamme fra Druidernes Tid,
hvilke paa denne Vis antændte Halvaarsfesternes hellige Baal.
At Romerkirken tidligt er bleven opmærksom paa denne Form
for germansk Overtro, kan ses af, at det allerede paa et
Kirkemøde Aar 742 blev forbudt de kristne Tyskere at tænde de
ugudelige Baal, som de kaldte "Niedfeor" (Notfeuer). Tyskerne
saa lidt som Nordboerne opgav imidlertid den gamle Skik.
Omtrent Aar 1590 hedder det om Set. Hans Baal i Tyskland: I
mange Egne af Landet bruger Landsbyernes Beboere at oprykke
en Gærdestav, binde et Tov om den og snurre den saa stærkt
omkring, at den tilsidst fænger Ild. Med denne Ild optændes
Festbaalet. Naar det er udbrændt, strør de Asken over
Haveplanter og mener hermed at kunne sikre dem mod Orme
[1].
Ganske samme Fremgangsmaade andvendtes i Norden. Den
vistnok sidste, faste Indretning i Danmark til Frembringelse af
Gnideild fandtes endnu i Slutningen af det 19de Aarhundrede i
Landsbyen Lindum i Nørrejylland (Fig. 56). Den opbevares nu i
Dansk Folkemuseum.
Valborgs-Blussene synes i Danmark hyppigt at have bestaaet
blot i brændende Halmknipper, der holdtes i Vejret paa en eller
flere høje Stænger. Ofte var de dog ligefremme Baal, der
antændtes paa Jorden og næredes kraftigt med Ved, gamle
Tjæretønder og lignende. I Norge forstod man endnu i det 19de
Aarhundrede ved Ordet "Brandskat" Træ, der skænkedes til Brug
ved Sct. Hansdags Blussene[2]. Derimod synes man i Norden
ganske at have glemt den i Oldtiden brugelige Skik, at opbrænde
Jætten "Tjasse" paa Vaarbaalet. I enkelte andre Lande har
Skikken holdt sig til vore Dage. I Bøhmen og flere Egne af Tyskland
opbrændes endnu Vinter-Jætten i Skikkelse af en uhyre
Straamand. Mange Steder kaldes den blot "Vinteren" eller "Døden";
men i Schlesien kaldes den mærkelig nok med det dèr
uforstaaelige Navn: "Jøden", "der alte Jöden", hvilket muligt er det
oldnordiske "Jøtun", Jætte. Hos Katolikerne derimod er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
