- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
196

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Valborgs Dag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aar!" Det var sikkert Gustav Vasas Hjertens Mening, naar han,
om end med et Smil, svarede: "Din Naade og Vor Naade kan
ikke rummes under samme Tag"[1].

Majgrevens første Handling synes, i det mindste i flere Egne,
at have været at vælge sig en "Majgrevinde" eller
"Majinde". Derpaa forsynedes de øvrige Medlemmer af Toget
ligeledes hver meden "Majbrud" eller, som det endnu mange Steder
kaldtes, et "Gadelam". Hvor der var to Majgrever, udførtes dette
saaledes, at den ene opraabte Navnet paa den mandlige Part og
den anden paa den kvindelige. Den indgaaede Pagt tilkendegaves
ved, at hver, enten straks ude i Skoven eller vel i Reglen først
efter Indtoget, overrakte sin "Majbrud" en lille Blomsterkrans.
Med en saadan var altsaa hver i Toget forsynet, og det var
særlig disse Kranse, som Kvinderne havde haft travlt med at flette
om Natten. Da Vaagenætterne afskaffedes, indførte man et
saa-aldet "Kransegilde" Valborgaften, hvortil Pigerne indbødes for
at binde Kransene. Disse "Kransegilder" synes imidlertid ikke
at have været stort bedre end "Vaagenætterne" og forbødes
hurtigt. Lensmanden paa Koldinghus. Kasper Markdanner, fandt sig
Aar 1609 foranlediget til at minde herom[2]. Iøvrigt synes selve
"Majbrudene", i det mindste senere, heller ikke at have haft det
bedste Ry. I "Barselstuen" lader Holberg en af de besøgende
lykønske Barselkonen med følgende Ord: "Ej Madame! til
Lykke! I parerer min Tro som en Majbrud"[3].

De Kranse, som saaledes uddeltes til de ugifte Kvinder, havde
sindbilledlig Betydning og betegnede "Jomfrukranse" (Fig. 58).
Peder Palladius siger derfor: "Est du ellers en god Pige og vil
bære din Urtekrans om Sommer paa dit Hoved med Hæder og
Ære, saa lader du dig ikke lokke"[4].
I Limburg og Brabandt er
denne Opfattelse endnu gældende, idet man her Valborgs Dag
anbringer en Krans eller grøn Kvist foran enhver uberygtet
Piges Vindue, medens de, hvis Rygte ikke er det bedste, faar en
Straamand[5]. Enkelte Steder i Norden ses
endnu Spor af,
hvorledes Skikken har udviklet sig selvstændig videre, idet alle de
unge Piger samles i Kres, og Kranse prøves paa dem; den, hvem


[1] Erich Iörensson Tegel:
Her Gustaffs Historia. (Sthlm. 1622) fol. S. 119. -- Svensk
Biographiskt Lexicon IX 17.
[2] Jens Jørgen Fyhn:
Efterretninger om Kjøbstaden Kolding. (Kbhvn. 1848.) S. 150.

[3] Holberg:
Barselstuen, Akt II, Scene 8.
[4] P. Palladius: En
Visitatz-Bog, udg. af Sv. Grundtvig. S. 70.
[5] Zeitschr. f. deutsche Mythologie u. Sittenkunde,
herausg. v. Wolf I 175.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:01 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/7/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free