Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Midsommerfest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til, fordi man indbilder sig, at den skal have nogen
Lægedoms-kraft hos sig; ihvorvel den dog ikke er i saa stor Æstime som
Helenæ Kilde, hvilken paa Grund af dens tillagte større
Hellighed af langt flere paa denne Tid besøges. Der jeg saa, hvor
begærligen samme Kildevand af de fleste besøgende blev brugt, lod
ogsaa jeg noget deraf i en Skaal henbære til en afsides Krog ved
Strandbredden, hvor jeg toede mig dermed"[1].
Selv Konger, især Christian den Fjerde, besøgte jævnligen
Kilder. At han i saa Henseende iagttog den rette Tid, Skt. Hans Nat,
kan ses af følgende Bemærkning i hans Skrivekalender for 1639:
"23de Juni drog jeg fra Frederiksborg til S. Lenis Kilde. 24de
Juni brugte jeg det Vand af S. Lenis Kilde. Gav jeg de Fattige 150
Daler"[2].
Den Anseelse, som Kilderne saaledes nød, lagde en Dæmper
paa Uviljen imod Midsommerfesten. Niels Hemmingsen og flere
ivrede vel stærkt imod Blusbrænden, Blomsterkranse, Nattevaagen
o. s. v. paa Skt. Hansnat[3]. Vaagenætter var jo alt forbudne i Danmark; Aar 1611
forbødes Blusbrænden i Bergen[4].
Men overfor Kildebesøgene maatte man gaa noget varligt til Værks.
Kildernes Kraft antoges jo netop at være stærkest lige efter Midnat.
"Vaagenætter" maatte da altsaa i dette Tilfælde tillades. Følgen
blev, at Forbud rettedes alene mod alle gammeldags
Taknemlighedsytringer: Penge maatte ikke kastes i Vandet, Kors og Pinde
med Klude ikke oprejses om Kilderne, endsige naturligvis Hellig
Helene eller andre anraabes om at give Vandet Kraft
[5].
Som det var at forudse, blev dette Forbud temmelig virkningsløst.
Aaabenbare Overtrædelser kunde vel rammes, som naar en
bekendt Mand Aar 1627 blev straffet for ved Helene Kilde at
have rejst et Kors med følgende Indskrift:
I hvem som hidkomme, Syge og Arme,
Jesus, Guds og Marias Søn,
Og Set. Helene sig over Eder forbarme!
Men alle de ubekendte, der i Nattens Løb rejste Kors og Pinde
og før Morgen var forsvundne, kunde man ikke saa let efterspore.
Sagnet har billedlig betegnet dette ved at berette, hvorledes den
unge Christian den Fjerde under et Besøg paa Tygestrup med
sit eget Sværd vilde omhugge Trækorsene ved Ondløse Kilde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
