Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste / 243 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Midsommerfest

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

døde, der derfor alle skulde møde i Kirkerne[1]. I Haus’ Kirke i
Nordhordeland fandt endnu i Mands Minde en mærkelig Skik
Sted. Graveren indskar – mod en ringe Godtgørelse –
Navnene paa Sognets syge i Kirkedøren, for at Slægtens afdøde
skulde læse dem og skaffe de syge deres Helbred igen. Navnene
skreves ikke som sædvanligt, men fra højre til venstre, ligesom
paa Hebraisk. "De døde læser nemlig denne Vej"[2].


Fig. 84. Siljan ved Midsommer.
(Fotografi.)

Forespørgslen om Slægtens Liv og Død fandt Sted ved Hjælp
af de saakaldte "Skt. Hans Urter". Forskellige Planter brugtes
hertil. I Danmark anvendtes og anvendes endnu baade Bynke,
Skt. Hans Løg, Perikon, lugtløs Kamilleblomst (Baldersbraa) og
flere[3]. I Norge brugtes
stundom "Kæmper"[4]. Den sædvanlige Fremgangsmaade med disse Skt. Hans Urter
var at anbringe dem under Taget eller i en Sprække i Væggen, en for hver
Person i Huset. Den, hvis Skt. Hans Urt levede, skulde selv leve,
visnede nogens, skulde han dø.

Ved Siden af Regeringens Tilbøjelighed i det 16de Aarhundrede
til at indskrænke Midsommerfesten, viste sig tydelige Spor
af en Trang hos Befolkningen til at udmærke den som Aarets

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>