- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
21

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Fødsel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

højeste ti eller tolv gudfrygtige, ærbare Koner[1]. Og Christian
den Fjerde gjorde for Hertugdømmernes Vedkommende et,
uden Tvivl mislykket, Forsøg paa at begrænse Antallet standsvis,
idet han tillod de simpleste Borgerkoner at maatte hidkalde
seks, Borgerkonerne af Mellemklassen otte, og de fineste
Borgerkoner ti ærlige Kvinder til Hjælp ved deres Forløsning
[2].

Tog Sagen sig saaledes ud i Lovbestemmelserne, er det klart,
at den Virkelighed, der ved dem skulde holdes indenfor rette
Skranker, var langt frodigere. En, iøvrigt noget utydelig affattet,
Bestemmelse, som er givet "med de fornemste Dannekvinders Samtykke"
i Ribe Aar 1561, synes at godtgøre, at man dèr ansaa 30 Hustruer
til Hjælp ved Forløsningen for et passende Antal[3].

For os ligger det nær at slutte,
at disse Kvinder umuligt kunde komme til at gøre Nytte
allesammen. Om Dagen maatte de gaa hverandre i Vejen,
og om Natten, for saa vidt de blev dèr som liggende Gæster,
i betænkelig Grad overbefolke Barselstuen og tage Luften
fra baade Moderen og den lille. Anderledes dømte Datiden.
For den var det indlysende, at hvad enten man saa betragtede
Sagen fra et lægekyndigt, et retsligt eller et religiøst Synspunkt,
saa ydede denne Kvindeforsamling den betryggende Sikkerhed
for, at alt gik, som det burde.

Thi selv om ikke hver en Haand just blev tagen i Brug, saa
mødte de dèr som et kvindeligt lægevidenskabeligt Udvalg,
hvis Talrighed netop var en Borgen for, at under et


Fig. 5.
"Gud bønhører Ridderens Hustru og giver hende ogsaa en ung Søn".
(Træsnit i en Roman med Billeder, trykt i København 1571.)


[1]
Johan Adolphs Ordnung von Kleidung etc. 1601. (Schleswig
1605.) Bl. Dij.
[2] Chr. IV’s Polizeiordn. 27. Septbr. 1636 f. Schlesw.
u. Holst. (Glückstadt 1636.) Bl. F. 2.
[3]
Nye Danske Magazin II 273.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/8/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free