- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
22

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Fødsel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vanskeligt Tilfælde den var til Stede, der havde set et saadant før og
derfor var i Stand til at give et godt Raad.

Og retslig set, jo flere, des bedre! Thi de mødte jo som Vidner
ved en Begivenhed, som Mænd ikke fik Lov til at overvære,
men som ikke desto mindre, hvad baade Arvegang og mange
andre Forhold angik, kunde drage de mest afgørende Følger efter
sig. Jo flere, der var til Stede, des umuligere blev et Bedrageri,
som f. Eks. det, Fru Krognos Aar 1426 havde begaaet. Hun
anstillede sig efter Mandens Død sygelig "og bebandt og stoppede
sig med Puder, at hun tyktes tyk som en Kvinde, der reder til
Barsel. Faa det sidste gik hun til Sengs og havde nogle Jomfruer
hos sig, som derom bar Vidne, at hun skulde have fanget Barn,
som levede og fik Kristendom, men siden hendøde". Herved
fik hun som sit Barns Arving alt Mandens Gods. Mistanken
vaktes imidlertid, og Mandens Slægt lod Barneliget opgrave. De
fandt da i Stedet for et Barn en Sandpose. Folkevittigheden
døbte straks det forlorne Barn "Ridder Sand", og Moderen med
hendes Jomfruer, der alle dømtes fra Livet, kunde takke deres
Gud for, at Modparten gik ind paa Forlig[1].

Men selv om man nu ikke vilde tænke paa slige Tilfælde, der
ifølge Sagens Natur jo dog hørte til Sjældenhederne, saa var de
mange Kvinders Nærværelse nødvendig endog ved den fattigste
Kones Nedkomst. For en Tid, der ikke kendte eller i hvert Fald
kun i ringe Grad anvendte Kirkebøger, skriftlige Daabsattester
o. s. v., var nemlig en saadan levende Menigheds Røst det
sikreste Bevis, der kunde føres for ægte Herkomst. Og enhver
kunde faa Brug herfor, baade fattig og rig. Thi Datiden var
streng i saa Henseende og krævede Bevis for ægte Fødsel, hvad
enten det saa drejede sig om Ret til Gods og Adelsskjold eller
blot om Adgang til at blive Læredreng hos en Købstad-Haandværker.

Endelig – og her staar vi overfor Tidens ejendommeligste
Opfattelse – religiøst set havde denne Kvindeforsamling den
dybeste Betydning. Efter gammeldags Forklaring mødte de for
at hjælpe deres lidende Søster, slaa Kres om hende og hendes
Barn, saa længe de begge var hedenske, og værge dem mod
alskens Troldtøj. Denne Opfattelse var, som ovenfor berørt, saa
langt fra at aftage ved Reformatorernes Prædiken, at den


[1] Arild
Huitfeld: Danmarks Riges Krönike. Kvartudgaven IV 416.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:11 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/8/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free