Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Fødsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
imod æggedes videre op ved al den nye Tale om Djævelen og
hans travle Virksomhed. Og derfor veg den heller ikke for, men
indgik netop en inderlig Forbindelse med den nye lutherske
Forklaring: at Ægtestanden var den Gud velbehagelige Stand.
Ligesom de Klostergivne fordum havde æret Gud ved stille
Afdøen, saaledes priste disse gifte Kvinder ham nu, idet de
hjælpende flokkedes om den, der sidst havde opfyldt sin Pligt og
baaret Frugt.
Det vil da forstaas, at den gamle Skik med gifte Kvinders
Nærværelse ved Fødselen netop i det 16de Aarhundrede tog et stærkt
Opsving. Høje som lave agtede det for en ærefuld Pligt, og der
var stærk Rift om dette Hædershverv. Et smukt Træk var det,
at al Standsforskel her for en Stund hævedes, Landets
Dronning kunde møde som Hjælperske sammen med den ringeste
Kone, de gik alle op i den fælles Enhed: Dannekvinder.
Et pudsigt Udtryk for den herved anlagte Maalestok var det,
at medens enhver gift Kvinde var Dannekvinde, tilkom den
tilsvarende Hæderstitel "Dannemand" først en Ægtemand, naar
han var bleven Fader til baade en Søn og en Datter[1].
Endnu langt ned i det 17de Aarhundrede holdt Skikken sig
som almindelig for alle Stænder. Aar 1651 skriver saaledes
Præsten i Nordborg paa Als om sin Hustrus Nedkomst: "Onsdagen
den 23. Juli Kl. 7¾ blev min kære Hustru forløst, og begavede
os den fromme Gud med en dejlig, velskabt Datter, og var
hendes fyrstelige Naade Hertuginden samme Tid til Barselhus med
Hofmesterens Frue og andre Naboersker"[2].
Hvor dybt Skikken havde slaaet Rod kan ses af, at endnu i
Aaret 1698 kunde der udstedes kongelig Befaling til Øvrighedens
og Borgerskabets Hustruer i Aarhus om ikke at holde sig borte,
naar Natmændenes Hustruer skulde i Barselseng, da disse
herved nødtes til at forskrive langvejs fra af deres egne, hvorved
stor Bekostning paaførtes dem[3].
I det 16de Aarhundrede udgik hos Adelen skriftlige Indbydelser
til at overvære Nedkomster, og bittert Fjendskab kunde
opstaa hos dem, der mente sig forbigaaede. Som Eksempel paa
Indbydelse kan anføres følgende Skrivelse af 1589 fra Fru
Margrete Basse til hendes Slægtning Fru Birgitte Bølle:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
