- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
41

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Fødsel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Badningen var et afgørende Øjeblik. Derfor maatte ingen
fremmed overvære den, endsige noget ondt Blik hvile paa den
spæde. Badevandet ejede en signende Kraft, og dets Egenskaber
lod sig overføre paa Barnet. Det var derfor Skik at lægge
"Arvesølv" i Vandet, for at den lille aldrig skulde fattes Penge, stundom
ogsaa en rød Klud og et friskt Æg, for afgive røde Kinder og
skær Hud.

Hvor ældgammel denne Skik med ædelt Metal i Badevandet
er, synes at fremgaa af, at den kan forfølges lige til Indien. Her
var det tidligere Brug hos fornemme at vadske de nyfødte i Vand,
hvori man havde kogt Guld og Sølv[1].

Mindre trofast har man været i Norden med at bevare en
anden Oldtidsskik: at anvende Salt ved denne første Tvætning.
Allerede Profeten Ezekiel omtaler denne Skik, idet han betegner
Jerusalems Vederstyggelighed saalunde: "Du blev ikke ved din
Fødsel vadsket ren, gnedet med Salt og svøbt i Svøb"
[2]. I den
romerske Kejsertid var det almindelig Brug i Rom at bestrø
nyfødte med Salt, og Kirkefaderen Hieronymus, der levede omkring
Aar 400, omtaler fremdeles denne "Saltning" som en sædvanlig
Forholdsregel. Skikken har holdt sig indtil vore Dage i Skotland,
Grækenland, Rusland samt flere Egne i Asien. Hos Armenierne
og Georgierne bliver de nyfødte Børn ikke engang vadskede,
men blot behørigt inddryssede med Salt. At Anvendelsen af Salt
ved de spædes Tvætning engang har været almindelig i Norden
synes klart at fremgaa af, at man endnu paa Island bruger at
sætte Salt til det første Vadskevand for de nyfødte. I en enkelt
Egn af Norge, Romsdalen, har Skikken ligeledes holdt sig indtil
nu, men iøvrigt er den helt gaaet i Glemme Norden over, og
synes alt at have været saa i det 16de Aarhundrede[3].

Efter endt Badning iførtes Barnet sin første Dragt.
Denne afveg noget fra Nutidens, for saa vidt det Parti, der
fortrinsvis dækkedes, var Hovedet. Alle sov jo dengang med
Nathuer, Kvinder bar Huetøj ogsaa om Dagen, og Mænd havde
ligeledes Hovedet i Reglen dækket. Intet Under da, at man straks
gav den spæde noget paa Hovedet.

Foruden af Huen dækkedes Nakken tillige af Svøbet, der gik
meget højt op og dannede en Slags opslaaet Krave eller
Nakkepude for den lille Person. For at opnaa, at denne Bagklædning


[1] E. Pontoppidan:
Everriculum fermenti veteris p. 81. -- Erik Fernow: Beskrifning
öfwer Wärmeland (Götheborg 1773) S. 255-56. -- Jöran Johan Öller:
Beskrifning öfwer Jemshögns Sochn i Blekinge (Wexio 1800) S. 209.
-- Nicolovius: Folklifwet i Skytts Härad i Skåne (Lund 1847)
S. 173-74. -- Hyltén-Cavallius: Wärend och Wirdarne I 267 og 403.
-- Folkevennen (Kristiania 1859). S. 291. -- Norsk Magazin for
Lægevidenskaben 3die Række XV 769. Anm. 3. -- Svenska Småsaker II
(Sthlm. 1871) S. 152. -- Jacob Grimm: Deutsche Mythologie 4te Ausg.
III 460. no. 735.
[2] Ezekiel Kap. XVI Vers 4.
[3]
Norsk Magazin for Lægevidenskaben 3die Række XV 768-70, og de
der anførte Henvisninger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:11 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/8/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free