Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Fødsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sad stivt og fast, synes man at have berøvet Barnet den frie
Bevægelse med Armene og indsnøret det helt op under Hagen som
en lille Pølse, saa at kun Ansigtet var synligt. Dette er i hvert Fald
det Indtryk, man faar ved Betragtning af Billeder fra Datiden, og
dette stemmer vel med den nedarvede Maade, hvorpaa et
"Svøbelsebarn", som Storken bringer, den Dag i Dag bliver gengivet.
Det var da rimeligvis under selve Paaklædningen, førend
Armene endnu var spærrede inde, at Husets Hund hidkaldtes
for at hilse paa den lille. Den Ære, der saaledes vederfores en
firbenet, ofte forud for selve Barnets Fader, skrev sig fra, at der
var særlig Lykke ved først at møde en Hund. Lod man den
slikke Barnets Ansigt, eller dets bitte, kolde Haand klappe dens
Ryg, fik Barnet Hundens gode Egenskaber og dets Kød den
Evne let at læges. Ogsaa Hesten ansaas for at være
heldbringende. Men det havde sine Vanskeligheder at bringe den spæde
i Berøring med en saadan. I Skaane brugte man dog endnu i det
19de Aarhundrede, dersom der fandtes et Føl paa Gaarden, at
hente dette ind i Stuen og sætte den nyfødte paa Ryggen af det.
Alle Heste, som Barnet siden red paa, vilde da trives vel.
Derimod maatte man omhyggelig holde hver Kat borte. Den var
ulykkebringende. Rørte Barnet ved en saadan, blev dets Kød
usundt, og sprang den end blot hen under dets Vugge, kunde
ingen vide, om den ikke forud havde rørt ved en Ligkiste og
kunde fordærve Barnet for Livstid ved at give det Anlæg til at
blive en Mare[1].
Lige saa omhyggelig man var for at holde Barnets Hoved
varmt, lige saa lidt bekymrede man sig for Resten af Personen.
I Tyskland var det gammel Skik at hærde det ved et Øjeblik at
lægge det nøgent ned paa det blotte Gulv. I Norden synes man
med Flid at have iført det kold Klædedragt. I Skaane hedder
det endnu blandt Almuen: "Barnets første Svøb skal varmes paa
Forstuedøren, saa fryser det aldrig"[2].
Barnets øvrige Beklædning var Ble og Svøb. Intet af disse
Stykker benævnedes dog saaledes i det 16de Aarhundrede. Ved
en "Ble" forstod man dengang et Lagen, medens "Lagen" endnu
gerne betegnede et fornemmere Sengetilbehør, hvad enten det
var anbragt som Nutids Sengetæpper, eller det som "Spærlagen"
dannede Sengeomhæng. Sprogets Tilbøjelighed til at lade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
