- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
52

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Fødsel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kvinderne, havde andre af disse betjent Moderen. Stuen var saaledes
snart færdig til at modtage Besøg i. Den første, der indlodes, var
Faderen. Han maatte – saafremt han da ikke, hvad jo sjældent
var Tilfældet, selv havde overværet Fødselen – smukt vente
udenfor, indtil Kvinderne tillod hans Komme. Om Frederik den
Anden ved Christian den Fjerdes Fødsel hedder det: "Da inde
hos Dronningen alt det var ordnet og færdigt, som ved slig
Lejlighed plejer at ske, blev Kongen kaldt, for at han kunde
modtage sin Søn og ønske sin Hustru til Lykke"[1]. Eller som en
anden Beretning udtrykker det: "Hvorpaa Hs. Majestæt siden er
indkaldt og haver annammet sin unge Søn paa Armene"[2]. Otto
Sperling, der dog selv var Læge, skriver saaledes i sin Dagbog:
"Da min Poul var født og viklet i Svøbelse, og alting var færdig,
saa at jeg kunde komme ind til min Hjertenskær og ønske hende
til Lykke[3] osv."

I Reglen var Faderen blot den første af en lang Række
Gratulanter. Det samme Bud, der havde meldt ham Barnets Komme,
var nemlig beordret til at besørge Meddelelsen bragt videre. Med
forbavsende Hurtighed naaede Nyheden omkring til Naboer,
Slægt og Venner. Hvad der forøgede Farten var, foruden
Nyhedens Interesse i og for sig, tillige uden Tvivl den gamle Skik,
at det Bud, der overbragte den, paa hvert Sted skulde have en
Gave. Allerede i det 13de Aarhundrede hører vi Tale om denne
Skik i England, hvor Henrik den Tredje lod sine Stormænd
underrette om Sønnen Edvards Fødsel, og vrededes paa dem af
disse, der ikke betalte hans Sendebud rigeligt for Nyheden. Da
Kongen endog tvang enkelte af de mest knebne til at forhøje
deres Gave, ytrede Misfornøjelsen sig i følgende Haans-Ord:
"Vorherre har givet os Prinsen, men Kongen forlanger Penge for
ham"[4].

I Hamborg og Altona var det endnu i det 18de Aarhundrede
Skik, at Efterretningen skulde overbringes i et bestemt Optog,
nemlig af en Tjenestepige, ledsaget af en Vaisenhusdreng, der bar
Listen over Familjens Bekendte samt en Paraply. Drengen fik
naturligvis sin Part af Gaverne[5].

Det var en ufravigelig Regel, at de, der modtog Nyheden,
havde øjeblikkeligt at give Møde, hvad enten det saa var ved Dag
eller Nat, for at bevidne deres Glæde. Saa vidt vides har denne


[1]
H. Rørdam: Historiske Kildeskrifter II 622.
[2]
Resen: Kong Frederichs Den Andens Krönicke S. 305.
[3] O. Sperling: Historia vitae et carceris.
G. K. S. no. 3094. 4to. S 187 (anno 1631): Da mein Paulus
gebohren war und nun mehr in Bündlein gewickelt und alles
fertig, dass ich zu meiner liebsten hinein gehen könte und
ihr Glück wünschen ... (Smlgn. Birket Smith: Dr. med. Otto
Sperlings Selvbiografi. (Kbhvn. 1885) S. 53).
[4] A. Schultz: Das höfische Leben zur Zeit der
Minnesinger I (Lpzg.) 110.
[5] Schütze: Holstein.
Idiotikon IV 310.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:11 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/8/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free