- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
53

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Fødsel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skik for Danmarks Vedkommende holdt sig længst paa Ærø, hvor
den endnu i Aaret 1834 omtales som kendt, om end forældet
[1].

I det 16de, 17de og noget ind i det 18de Aarhundrede var den
gældende hos alle Stænder. Den 13de Marts 1665 skriver
saaledes Jens Bircherod i sin Dagbog: "Var jeg om Aftenen med
mine Forældre og Søskende til min Morbroders Dr. Balsløvs
hans kære Hustru, min Moster, at felicitere over sin lykkelige
Forløsning med deres unge Datter, som hodie [idag] blev født".

Endnu i Aaret 1744 skriver J. Riis:

         Man sender en Herold i alle Byens Gader,
         Der raaber i hvert Hus: "Jeg eder vide lader",
         "At Moder haver født en Pige eller Dreng".
         "Besøger hende nu i hendes Barselseng!".
[2]

Disse besøgende kom ikke tomhændede. De medbragte alt,
hvad Huset formaaede, for at Moderen og de hjælpende Kvinder
kunde faa sig en ordentlig Hjertestyrkning.

En Hovedbestanddel af det tilsendte var den saakaldte
"Barsel-Grød", hvorpaa Moderen nødvendigvis maatte smage. Hos
mange gammeldags var der anbragt tre Pinde i den, der maaske
oprindelig havde haft Hentydning til de tre Norner, Skæbnens
Gudinder; Barnets Lykke antoges i hvert Fald at staa i et vist
Forhold til disse Pinde. Den Skik, at den forløste skulde spise
Barselgrød, var ældgammel. Den forekommer endnu, vistnok som
Arv fra Nordens ældste Beboere, hos Lapperne, og har vel
oprindelig været et Offer til Guderne. Paa Færøerne kaldes
Barselgrøden for "Nornegrød". I Middelalderens Folkeviser omtales
Barselgrød blandt andet i Visen om "den rige Hr. Palle", der
vilde bortføre Jomfru Gundelille, da hun kørte til Kirke. Paa
hendes Bøn tillod han hende dog først at høre en Messe, hvilken
Tid hun benyttede til at bytte Klæder med Køresvenden. Da
begge lykkeligt var undslupne Hr. Palle, hedder det videre i Visen:

         Det var Jomfru Gundelille
         Lader skrive de Breve under Ø,
         Lader spørge rige Hr. Palle,
         Om hendes Køresvend er Mø.

         Det var Jomfru Gundelille,
         Gjorde hannem end større Harm:
         Hun sendte ham Vugge og Svøbelse-Klæde
         Alt til hendes Køresvends Barn.


[1] Hübertz: Beskr. over Ærø. (Kbhvn. 1844) S. 267.
[2] J. Ries: Den danske Spectator (Kbhvn. 1744) S. 53.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:11 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/8/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free