- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab
70

 (1914) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
User: Password:
Register | Login help

 
Search this site with Google:
 Project Runeberg | Catalog | RSS | Forum | Recent Changes | Comments?

PDF (B/W) - On this page / på denna sida - 2. Indbydelse til Daab. Kristentøj

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns den maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aftaler i Vidners Paahør kunde til Nød erstatte et skriftlig opsat
Dokument, et Skaar i to Stokke en skriftlig Afregning, og
Gaardens hele Regnskab lod sig føre med Kridtstreger paa en Dør
eller en Loftsbjælke. Men ved en Lejlighed som denne hjalp
ingen nok saa snilde Krumspring; der maatte skaffes Pen, Blæk,
Papir og den uvante Haand med Besvær nødes til at forme Skrifttræk.

illustration placeholder

Fig. 32. Evangelisten Markus tilskærer sin Gaasefjer.
Kalkmaleri i Majbølle Kirke paa Lolland.
(Efter Akvarel  af J. Kornerup i Nationalmuseet.)

Selv alt iøvrigt lige, var det langt besværligere den Gang at skrive end
nu til Dags. De fuldt færdige Staalpenne kendtes ikke. Man maatte selv
tilskære sig sin Gaasefjer (Fig. 32), og der hørte betydelig 
Øvelse til for at faa en god Split sat i. Man brugte heller ikke som 
i Nutiden at have Blæk staaende rede. Det maatte tillaves hver Gang, 
det skulde bruges. I Regnskaberne over Udgifter for Datidens 
Regeringskontorer omtales derfor aldrig Indkøb af Blæk, men altid
af "Blækpulver"<footnote>Den staaende Udgift til Cancelliet i Rigens 
Regnskaber er: "Til Papir, Voks og Blækpulver".</footnote>. Paa Steder 
som i Kancelliet havde man det selvfølgelig altid færdigt, og det 
tillavedes i store Maader; en Anvisning paa at lave "Kancelli-Blæk" 
meddeler f. Eks., hvorledes man skal tillave tolv Potter ad Gangen. 
Men paa en almindelig Herregaard tog Sagen sig anderledes ud. Naar 
Husets "Blækhorn" her kom ind -- i sin tarveligste Form 
ligesom Krudthornet dannet af et Kohorn med en Trætold i den
brede Ende (Fig.33) -- og dette viste sig udtørret og tomt, maatte
man begynde forfra. Saa kunde der gaa tolv Timer med
Tillavningen. Større Hurtighed lover i hvert Fald ikke den gamle
Anvisning: "Vilt Du med Snarhed gjøre Blick, da kjøb
Blickpulver, kaldes Substantz, paa Apoteket, giv Øl derpaa, det rør om,
og lad saa staa en Nat over, saa haver du godt Blick. -- Nota:


<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Valid HTML 4.0!Project Runeberg, Thu Dec 28 13:22:44 2006
http://runeberg.org/