Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Indbydelse til Daab. Kristentøj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bedrageriske som velmente, var at kræve Daaben udført af
Præsten i Kirken for den samlede Menigheds Aasyn. Fra et
kirkeligt Synspunkt set var dette ligeledes at foretrække, idet herved
Gejstlighedens gamle Betydning paa et enkelt afgørende Punkt
bevaredes. Og hvad saaledes Stat og Kirke krævede, faldt
endelig særdeles vel i Traad med den folkelige Tankegang. Thi skulde
en Daab kunne virkelig forslaa til at holde alt ondt borte, saa
maatte den være udført ikke slet og ret og med almindeligt Vand
i Barselkamret, men "med Læsning" og med indviet Vand i Guds
eget Hus.
Datiden havnede da ad forskellige Veje i én og samme Opfattelse:
Kirkedaabens Nødvendighed. Nøddaab var kun
tilladelig i alleryderste Livsfare. Hjemmedaab maatte vel som
Undtagelse finde Sted, naar Barnet var svageligt, men det skulde da
snarest efter bringes til Kirken, for at der kunde blive "læst over
det" og dets Daab blive stadfæstet. At Datiden virkelig var streng
i Opfyldelsen af denne Regel, har vi allerede ovenfor set
Eksempler paa. Derimod lyder det som en hel fremmed Tankegang
og var sikkert ogsaa blot en rent forbigaaende Forglemmelse af
Lov og Ret samt Skik og Brug, naar Sjællands Bisp Aar 1597
paa Roskilde Landemode med eet fortolkede Skriftstedet: "Hvor
to eller tre ere forsamlede i mit Navn" o. s. v., paa den Vis, at
ogsaa i Huset er en kristen Menighed til Stede, derfor skal
hjem-medøbt Barn ikke siden efter bringes til Kirken[1].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
