- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
78

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Indbydelse til Daab. Kristentøj

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den paa Fyn endnu i Begyndelsen af det 19de Aarhundrede[1], og flere Dragter af denne Form findes opbevarede i "Dansk
Folkemuseum" (Fig. 38). Fra andre Egne haves her Kristentøjer med
Figur og smaa Ærmer, af Form næsten som til en voksen. Stundom
findes paa Nederdelen af disse baldyret et Par Benklæder, vel til
Tegn paa, at de var bestemte for Drengebørn. I en Fortegnelse over
Gods, tilhørende en dansk Adelskvinde i Begyndelsen af det 17de
Aarhundrede, nævnes to " Kristenhuer", den ene af hvidt Bliant
(Sølvmor) omsat med Sølv- og Guldkniplinger og "med en Rad store
Perler henover og et Kors ovenpaa Hovedet med tre Rad Perler, moksen
runde, ialt 95 Perler foruden de smaa"; den anden "Kristenhue" af
rødt Atlask, ligeledes med Guld- og Sølvkniplinger og et Perlekors paa;
fremdeles et hvidt og rødt blommet Fløjls "Kristenklæde" underforet med
rødt Taft, bræmmet med Sølvgaloner; samt en "Kristne-Ble" udsyet med
Silke og Guld[2].

illustration placeholder

Fig. 38. Kristentøj i form af lille Pose med langt Slæb.
Fra omkring Aar 1800.
(Dansk Folkemuseum.)

Som det vil ses, kunde adelige være saa vel forsynede, at de af enkelte
Dele endog havde dobbelt Besætning. Vanskeligere faldt det for Menigmand
at følge med. Her hjalp man sig imidlertid paa anden Vis. Der uddannede
sig hurtig den Skik, at Præsten holdt et Sæt prægtigt Kristentøj,
der lejedes ud, hver Gang en af Sognefolkene skulde have
Barnedaab. Skikken synes at være opstaaet kort efter Reformationen
og havde sit Forbillede i, hvad der havde fundet Sted i den
katolske Tid, idet nemlig Børnene den Gang lige efter Daaben,
medens de endnu befandt sig ved Døbefonten, var blevne iførte
en hvid Dragt og paasatte en hvid Hue, hvorpaa Præsten havde


[1]
Brev af 1 Februar 1871 i N. Jacobsens Samlinger. St. Kgl. Bibl.

[2] Fortegnelse af 1 Maj 1642 over Gods tilhørende
Jomfru Idde Arnfeld, og staaende hos Maren Ernstes i Kompagnistræde i
København. N. K. S. no. 743 A. fol.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/8/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free