Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Indbydelse til Daab. Kristentøj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brød, som de i saa lang Tid havde nydt. Og uden at Præsteskabet
vidste det allerringeste deraf, udbrød han offentlig med en
kongelig Koncession, at han, ved Navn Simon Brandt, og hans Kone
paa Livstid skulde alene holde her i Landet Kristenklæder,
ihvorvel i samme Koncession dette findes indrykt, at hvo, som
selv havde sligt, maatte ogsaa betjene sig med sit eget uden at
tage det hos Simon Brandt; men hvo, som begærte det NB. for
Betaling, han skulde tage det hos ham. Ved saadan hemmelig og
uformodentlig Demarche, hvori Hertugen og Amtmanden her
paa Slottet Præsterne til Nakdel var behjælpelig, kom samtlige
Præsteskab, baade i Sønder- og Nørreherred, supplicando ind
til det danske Cancelli og remonstrerede Kongen Sagens
Beskaffenhed, bedende, at de maatte ogsaa i denne Post nyde, hvad
deres Forvæsere [*c: Formænd] havde haft. Men der man
forventede Svar fra det danske Cancelli, saasom vi som Stiftspræster
derunder sortere, kom der i Kongens Navn en Resolution fra det
tyske Cancelli, at fordi Præsterne ingen Privilegier havde at
fremvise, saa kunde og skulde Kongens Koncession til Simon
Brandt ikke revoceres.
Guds Ord siger: "Ingen skal tage Fordelen fra sin Broder".
Men herved maa man tænke: "Man faar at lade den Sten ligge,
hvilken man ikke kan løfte"[1].
Som det var gaaet paa Als, gik det efterhaanden i Nordens
øvrige Egne. I Holsten nød endnu i det meste af det 18de
Aarhundrede Præstekonerne Indtægten af at udleje "Dopeltug"
(Kristentøj) til Bønderne[2]. Paa Fyn nævnes ved Begyndelsen af
det 19de Aarhundrede en "Silkeskrædder" som den, der havde
trukket Søgningen til sig[3].
I Blekinge beskrives allerede Aar 1800
Tilstanden saaledes: "Hver nogenlunde formuende og hæderlig
Kvinde ejer for det meste selv sine Kristenklæder"[4].
Hvor stærk Troen har været paa Kristentøjets signende Kraft
lader sig ad mange Veje paavise. Selv de Underjordiske stræbte
ivrigt efter at komme i Besiddelse deraf. Paa Hedegaard i Vemb
i Nærheden af Nissumfjord kom saaledes en Aften silde en lille
Kone og bad, om hun maatte faa det til Laans. Hun fik det, og
siden da har der altid været Velstand i den Gaard, thi hun var
af Bjærgfolk. Et andet Sted laante disse ligeledes Kristentøj og
bad, da de bragte det igen, Bondekonen undskylde, at de var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
