- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
89

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Daab og Barselgilde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

"Annam det Salt, som dig kan gøre vittig og forstandig, dig selv
til ævig Liv og Salighed!"

Naar Barnet saaledes foreløbig er sikret, skal Præsten skride
til den egentlige Uddrivelse af Djævelen, idet han tre Gange
maner denne bort. "Bekend nu den Dom, som dig er overgaaen,
du ledige Djævel! o.s. v. Saa hør nu, du ledige Djævel! hvilken
jeg haver manet og endnu maner, o. s. v. Endelig maner jeg dig
endnu, du urene Aand!" o. s. v. Sluttelig skal Præsten lægge
Haand paa Barnets Hoved, med Fadderne bede Fadervor og
"derpaa tage Spyt med sin Finger og røre Barnets højre Øre,
sigende Ephatah! det er saa meget sagt: Lad dig op! og derefter
ligeledes røre Barnets venstre Øre og Næse med de Ord: Du
Djævel! fly herfra, thi Guds Dom er herneder over dig." Først
efter alt dette skal Præsten lede Barnet ind i Kirken, sigende:
"Gud bevare baade din Indgang og Udgang nu og til ævig Tid!"
[1].

I Virkeligheden bevarede altsaa Hans Tavsen alle de katolske
Daabsskikke, paa den sidste Salvning med Olje nær. I
Katolicismens Dage havde Præsten, efter at have uddrevet Djævelen og
vædet Barnets Næse og Øren med Spyt, taget Oljekanden eller
Oljehornet frem og salvet den lille paa Bryst og Skulderblade.
Dette betød, at Barnet ligesom Oldtidens Stridsmænd indgnedes
med Olje for at kunne tage et glat og sejgt Livtag med den
fordrevne Djævel, om han skulde vende tilbage. Dette
Sindbilledsprog forekom dog vistnok Hans Tavsen for udfordrende, og
den fattige Kirke havde i hvert Fald ikke længer Raad til slig
unødvendig Udgift til Olje.

Som bekendt er der i den danske Kirke nu ikke mere tilbage
af hint Forspil udenfor Kirken end Ordene: "Herren bevare
baade din Indgang og Udgang!" der endnu minder om den Tid,
da hertil svarede en virkelig Indleden. Men lige efter
Reformationens Indførelse var man meget vaklende i sin Dom over den
hele Skik. Og ganske naturligt. Thi den var jo ældgammel og
ikke tilfældig opstaaet, men om dens Navn "Primsignelsen"
selv angav, betegnede den de Trin, som i sin Tid de voksne
havde maattet gennemgaa, førend de stedtes til den egentlige
Daab. I Danmark begyndte Reformatorerne, saa vidt man kan
se, med straks at afskaffe Primsignelsen og indskrænke Daaben
til selve Handlingen samt Fremsigelsen af Daabsordene
[2]. Hans


[1] Kirkehistoriske Samlinger II 534-59.
[2] Danske Magazin V 268. -- Ludv. Helveg: Den danske
Kirkes Historie efter Reformationen I (Kbhvn. 1857) 59.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:11 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/8/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free