- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
88

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Daab og Barselgilde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Gang, at en Gudmoder tabte Barnet paa Vejen fra Kirke og
savnede det ikke, førend nogen af Følget spurgte om det. Man
red naturligvis alle tilbage og fandt Barnet liggende uskadt og
vel fornøjet paa Vejen. "Der behøver ikke at have ligget saa
stor Skødesløshed til Grund", tilføjer Beretteren, "thi det er ikke
let for en Kvinde i Mørke eller med Regn og Sne piskende
i Ansigtet, paa een Gang at styre sin Hest og skøtte paa
Barnet"[1].

Fælles for Optoget i det 16de Aarhundrede baade i By og paa
Land var da altsaa Følgets Talrighed, den ledsagende Musik og
det hele festlige Anstrøg. De ydre Forhold, der i sin Tid havde
fremkaldt sligt, var endnu ikke forsvundne, ligesom Overtroen
var lyslevende. Man tænkte derfor endnu ikke for Alvor paa at
afskaffe disse Festskikke. Almindelig Sømmelighedsfølelse drog
dog visse Grænser, som det særlig for gejstlige var upassende
at overskride. Sjællands Bisp dadlede saaledes paa Landemodet
Aar 1592 en Præst, der havde ladet sit Barn følge til Kirke af 24
ligefrem Indbudne Faddere og yderligere forøget Musiken med
Strengeleg[2].

*



Naar Toget naaede Kirken, var det i det 16de Aarhundredes
første Aartier Skik, at Præsten standsede Gudmoderen og
Barnet i Kirkedøren, og ikke tilstedte dem eller Fadderne
Adgang, førend efter en længere Forberedelse. Denne bestod først
og fremmest i, at Præsten blæste paa Barnets Ansigt og uddrev
Djævelen
af det. Derpaa korsede han det, gav det Salt i
Munden, velsignede det og salvede dets Øren og Næse med Spyt,
dets Bryst og Skulderblade med Olje. Først saaledes forberedt,
fik den lille Lov at komme ind.

Enkelte af de nordiske Reformatorer var tilbøjelige til at
bevare disse Skikke. I Hans Tavsens Døbebog f. Eks., prentet i
Viborg Aar 1528, hedder det, at Præsten først "skal blæse Barnet
tre sinder under Øjnene og sige: "Far her ud, du urene Aand!
og giv den hellige Aand Rum her udi sit Kreature!" Derpaa skal
han korse det, sigende: "Annam det hellige Korses Tegn, baade
paa dit Anleed og Bryst!" og give det Salt i Munden, sigende:


[1] Jöran Johan Öller: Beskrifning öfwer Jemshögs
Sochn i Blekinge (Wexiö 1800) S. 211.
[2] Nye kirkehistoriske Samlinger V 30.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:11 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/8/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free