Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Daab og Barselgilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Haanden, skal hun tage Spyt og lægge paa Brystet og mellem
Hænderne med de foreskrevne Ord: "Jeg døber Dig i Faderens,
Sønnens og den Helligaands Navn", og give det Navn. Da kan
det Barn lægges i Kirkegaard, og Konen skal ikke skilles fra sin
Ægtemand paa Grund af det ved Daaben indtraadte aandelige
Slægtskab. Men hvis Barnet kommer sig, skal det føres til Præst
snarest muligt, og han skal salve det med den hellige Olje med de
Ord og Handlinger, som følger efter Daaben[1].
Denne saakaldte Spytdaab (baptisma salivalis) synes ikke at
have været ganske usædvanlig i Norge. Og den stemmede vel
med Datids Skik. Fra en vis Side set svarede den jo egentlig til,
hvad der foretoges ved Primsignelsen, hvor Præsten selv salvede
Barnets Øren og Næse med Spyt. Men Spørgsmaalet var, om en
Nøddaab, som Moderen paa denne Vis foretog, var andet end en
blot Primsignelse, eller om det var en virkelig Daab. Pave
Innocens den Tredje synes i et Brev af 1ste Marts 1206 at have villet
indskærpe Norges Ærkebiskop Torer, at det ikke var fuld Daab.
"Hvo som ikke fødes paany af Vand og den Helligaand, kan ikke
komme ind i Guds Rige. Du bør derfor ikke være i Tvivl om, at
de ikke ere døbte, ved hvis Daab den ene af disse to mangler".
Spørgsmaalet om "Spytdaab" kom, saa vidt vides, ikke for efter
Reformationen. Grunden hertil er for Norges Vedkommende
vistnok næppe at søge i, at Skikken nu helt var afskaffet. Snarere
turde man søge den i, at Befolkning som Gejstlighed stiltiende
var enige om, at dette under vanskelige Forhold var en tilladelig
Form for Nøddaab. En saadans Gyldighed kunde ikke forkastes,
naar de rette Ord var udtalte og Mundvand anvendt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
