- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
106

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Daab og Barselgilde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

andet fordi Ventetiden herved let kunde blive for lang for Børn,
der var fødte paa Søndag eller Mandag.

Naar Daaben foregik paa en Søndag, henlagdes den ikke som
nu til Dags til efter Gudstjenesten, men foretoges netop midt
under
denne. "Efter at Epistlen er læst og Halleluja er sunget,
men førend Evangeliet læses", var dens rette Plads i Gudstjenesten
[1]. Denne afbrødes altsaa foren Stund; til Gengæld
maatte de spæde overvære hele Resten af den. Christian den Fjerde
begyndte sit offentlige Liv med først at høre en længere Daabstale
af Sjællands Biskop og dernæst en timelang Prædiken af Pastor
Katholm over Dagens Evangelium[2].

Med disse Forudsætninger vil det forstaas, hvor stødende det
var, naar Præsten Hr. Jørgen i Svinninge paa Fyn egenmægtig
indførte den Skik, at døbe Børnene straks efter at der var ringet
sammen, førend Gudstjenesten endnu var begyndt, ofte kun i
Overværelse af et Par af Fadderne[3].
Han blev ogsaa for denne og nogle andre Overtrædelser af lignende Art
dømt fra sit Embede.

Det at døbes som nu til Dags, efter at den egentlige
Gudstjeneste er omme
, var i det 16de Aarhundrede
Udtrykket for den højeste Skam, der kunde times Moder og Barn.
Herved tilkendegaves nemlig, at Moderen var en utugtig Kvinde og
Barnet uægte født. Efter manges Opfattelse burde Barnet ikke
engang stedes til Daab, førend Moderen havde tilstaaet, hvem
Barnets Fader var, og førend hun selv havde staaet aabenbar
Skrifte[4].
Disse haarde Bestemmelser havde ganske vist ikke nogen
Støtte i Kirkeordinansen, men udtrykte blot Skik og Brug, der
havde fæstnet sig som Vedtægt. Det var da for saa vidt med Rette,
naar Christoffer Valkendorf, vistnok netop af Iver for strengt at
følge Kirkeordinansen, forbød deres Anvendelse i Svinninge
Kirke, der hørte under hans Gaard Glorup paa Fyn, og
tværtimod befalede, at "uægte Børn skulde døbes paa samme Tid som
de ærlige". Biskop Jacob Madsen lod sig i denne Anledning
aflokke den skarpe Bemærkning i sin Dagbog[5]: "Christoffer
Valkendorff har ændret denne Kirkeskik uden mit Samtykke og i
Strid med Regeringsraadernes derom udgangne Brev, skøndt han
selv var en af de Regeringsraader, der udstedte og underskrev
det". Christoffer Valkendorff var imidlertid vel Mand for at hævde


[1] H. Rørdam: Danske Kirkelove II 316. -- Kirkehistoriske
Samlinger IV 475. 504. -- Jacob Madsens Visitatsbog. S. 174. --
o. s. v.
[2] Troels-Lund: Historiske
Skitser. S. 190-92.
[3] Jacob Madsens Visitatsbog.
S. 174. -- Samlinger til Fyens Historie o. Topografi I 108.
[4] Saaledes f. Eks. vedtaget paa Bondemødet i
Odense 1567. Manusc. Kall. no. 492. 4to. N. Jacobsens Afskrift.
-- Aar 1558 og 1560 i Roskilde var lignende Betingelser blevne
stillede for Moderen, naar hun vilde holde Kirkegang.
Kirkehistoriske Samlinger IV 459 og 469.
[5] Jacob Madsens
Visitatsbog. S. 174.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:11 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/8/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free