- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
107

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Daab og Barselgilde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sin Ret. Saa vidt man kan skønne, maatte Jacob Madsen give
fuldstændig tabt. I hvert Fald findes endnu en skriftlig Erklæring fra
ham, hvori han indrømmer sin Modpart, at den hele Skikke ikke
har nogen som helst Hjemmel i Kirkeordinansen[1]. Hermed var
Sagen dog ingenlunde afgjort. Den offentlige Mening var
aabenbart stemt for haard Behandling, og i den senere udstedte, norske
Kirkeordinans optoges ogsaa de herhen hørende Bestemmelser[2].

En ganske egen Følge af at forene Daaben med almindelig
Søndagsgudstjeneste blev den Overtro, at Daabens Kraft kunde
yderligere styrkes ved at give de spæde Part ogsaa i Kirkens andet
Sakramente. Naar Altergangen var til Ende, gik da stundom
Kalken med den tiloversblevne Vin rundt blandt de Børn, der paa
den Dag var blevne døbte. Denne Overtro synes at have været
særlig udbredt i Skaane og paa Sjælland. Paa Landemoder baade
i Lund og Roskilde maatte Bisperne nedlægge bestemt Forbud
mod Uskikken[3].

Naar Barnet var neddykket tre Gange og Daabsordene læste
over det, var den egentlige Daabshandling til Ende; tilbage stod
nu kun en Formaning til Fadderne. Ikke saaledes i den katolske
Tid. Den Gang havde der været ikke lidet, som endnu var at
foretage med de nydøbte, Skikke, som de danske Reformatorer
først havde afskaffet, Hans Tavsen atter genoptaget, men
Kirkeordinansen sluttelig forbudt. Enkelte af disse Skikke holdt sig
dog længe efter i mere afsides Egne, saaledes f. Eks. i Stavanger
Stift[4].

Ifølge Hans Tavsens "Døbebog" skulde Præsten allerede
førend Neddykningen i Vand "smøre Barnet med Olje paa
Brystet og Skuldrene, sigende: "Da smør jeg dig med Olje til et
Saligheds Tegn, at Gud vil være Dig mild og blid i vor Herres
Jesu Kristi Navn".

Efter Daaben skal Præsten "gøre Kors i Nakken paa Barnet
med Olje, sigende: Den almægtigste Gud, vor Herres Jesu evige
Fader, som Dig nu haver anden Tid igenfødt formedelst Vand
og den hellige Aand og haver forladt Dig alle dine Synder, han
smøre Dig med sin hellige Olje til evig Tid! – Fadderne:
Amen!"

"Siden skal Præsten sætte Barnet en hvid Hue paa, sigende:
Annam dette hvide og ubesmittede Klædebon paa Dig, og bær


[1]
Samlinger til Fyens Hist. o. Topogr. II 99-100.
[2]
Kirkehistoriske Samlinger IV 450.
[3] Kirkehistoriske Samlinger IV 475. --
Lund 1561: G. K. S. no. 3187 4to.
[4] P. Claussen Friis: Samlede Skrifter, udg. af Gustav
Storm. Indledn. S. V.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:11 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/8/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free