- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
110

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Daab og Barselgilde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Danmark, var underligt nok ved Christian den Fjerdes Daab, da
altsaa 20 Aar efter den samme lille "Frøken Sophia" havde sin
ældste Søn i Kirke, og hendes Moder, den danske Prinsesse
Elisabeth bar ham. Maaske har man ved denne Lejlighed fundet det
anstødeligt, at Hertuginden med Kongesønnen paa Armen skulde
staa og nikke Tak til enhver i hele den lange Række af Faddere;
eller man har vel snarere frygtet for, at denne Ceremoni, korrekt
udført med lange Taler fra og til hver af Giverne, vilde trække
den alt i Forvejen meget lange kirkelige Handling ud i det
uendelige. Vist er det, at da Mester Katholm havde endt sin Prædiken
over Dagens Evangelium, og Orgelet spillede til Offer, nøjedes
man med alle – Hertuginden med den lille, Fyrsterne,
Rigsraaderne og de andre adelige Faddere – en for en at gaa op til
Alteret og ofre til Præsten og derpaa at begive sig tilbage til sin
Plads[1].

Saadan Afvigelse fra gammel Skik smittede. I Nutiden har
Ofring af Faddergaver i Kirken kun holdt sig enkelte Steder hos
Landbefolkningen, saaledes f. Eks. i visse Egne af Fyn, Halland
og Blekinge[2].

*



Efter Ofringen gik Toget hjemad i strygende Fart,
Gudmoderen og Barnet naturligvis i Spidsen. At ile fra Kirken med
den nydøbte er Skik og Brug endnu i Norden. I Odsherred paa
Sjælland hedder det endvidere: Man maa vel vogte sig for, at der
bliver nogen "Slippe" i Vognrækken, eller at en enkelt Vogn
kommer bagefter, thi da faar Barnet lange Hæle, Tegnet paa
Trællesind og Tyvagtighed[3].

Ved Hjemkomsten modtoges Skaren af Faderen, til
hvem Gudmoderen højtideligt overrakte den lille, idet hun lydelig
sagde: Jeg har modtaget en Hedning og bringer en Kristen".
Naar Barnet, som ved Christian den Fjerdes Daab, selv havde
faaet Navnet "Christian", var der dobbelt Betydning i Ordene:
"Jeg bringer en Christianus" (et Ordspil, som Erasmus Lætus i
sin latinske Beretning om Daaben naturligvis ikke glemmer at
fremhæve[4]).
I Skaane lød det endnu i Begyndelsen af det 19de
Aarhundrede stadig: "Se här får jag glädjen att i Jesu namn lemna
dig en Christen i stället for en hedning". At Skikken ogsaa dér

[1] H. Rørdam: Historiske Kildeskrifter II 653-54.
[2] H. Lerbech: Beskrivelse over Ringe Sogn
(Odense 1826) S. 86. -- Kamp: Danske Folkeminder (Odense 1877)
S. 363. -- Sjøborg: Blekings Historie I (Lund 1792) 144. --
P. Osbeck: Beskrifning öfwer Laholms Prosteri 1797. (Hall. Fornm.
Foren. Årsskrift 1868). S. 26. -- J. J. Öller: Beskr. öfwer
Jemshögs Sochn i Blekinge. (Wexiø 1800.) S. 212.
[3] Kamp: Danske Folkeminder. S 364.
[4] H. Rørdam: Historiske Kildeskrifter I 657.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:11 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/8/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free