- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
112

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Daab og Barselgilde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Frederiksborg, saa at Moderen, Dronning Sophia, ved Daaben forlængst
havde været oppe. Som en Følge heraf kunde Gaverne "udi
Sengen" ikke godt afgives paa behørig Vis. Dog er det et
Spørgsmaal, om den gamle Beretning ikke sigter til en Art Hvile paa
noget, der skulde efterligne en Seng, naar den siger, at
"Dronningen blev stillet til Sæde midt i Salen". Iøvrigt gik alt paa
sædvanlig Vis. Fadderne kom fra Kirken først op i Salen til hende
for at overrække deres Gaver. Dronningens Hofmester, Rigsraad
Peder Bilde, stod ved hendes Side, modtog Gaverne og besvarede
hver Tale med en passende Taksigelse, og først da hele dette
Optrin var til Ende, gik man til Bords[1].

Der var da altsaa fire Arter af Gaver ved en fuldstændig
Fadderstads: til Præsten, til Barnet, til Moderen og, undertiden
i det mindste, til Ammen[2], "paa
Alteret
", "paa Brystet", "udi Sengen" og
"paa Vuggen", som de kaldtes. Disse Gaver
havde baade haft og bevarede fremdeles en betydelig Indflydelse
paa Daabsskikkene og den hele Fests Stilling i det almindelige
Omdømme.

Der kan næppe være nogen Tvivl om, at disse Gaver
oprindelig har haft en religiøs Betydning og været Ofre eller
Beskyttelsesmidler for de Paagældende. De to af dem, til Præsten og
til Barnet, kaldtes jo endnu Ofre og ydedes i Kirken. Og alle
havde de det tilfælles at skulle gives i Form af ædelt Metal, der
jo ansaas for et Sikringsmiddel mod Troldtøj og alt ondt. Særlig
Gaven til Barnet lader sig vistnok forfølge et Par Skridt tilbage,
for saa vidt Gudmoderen, efter Skik i enkelte Egne at slutte,
tidligere uden Tvivl overalt har givet Barnet sin Gave allerede
om Morgenen, for at værne den spæde mod ondt undervejs. I
Wärend i Sverige lægger endnu Gudmoderen "en hvid Penning"
paa Barnets Bryst, naar hun paa Daabsdagens Morgen henter
det til Kirke[3]. I Vestjylland lægger man ligeledes om Morgenen
en Sølvskilling paa Barnets Bryst. I Ringstedegnen gemmes den
dertil brugte Mønt som Barnets Lykkeskilling. I Kalundborgkanten
tror man, at Barnet vil blive lærenemt, naar dets første
Bog bliver købt for denne Skilling[4].

I det 16de Aarhundrede var man hos de højest stillede vistnok
i Reglen ude over den ligefremme Overtro paa Gavernes
beskærmende Værd. Man betragtede dem som Lykønskningsudtryk og


[1] P. H. Resen: Kong
Frederichs Den Andens Krönicke (Kbhvn. 1680) S. 307.
H. Rørdam: Historiske Kildeskrifter II 657-58.
[2] A. R. Ryge: Peder Oxes Liv og
Levnets Beskrivelse (Kbhvn. 1765) S. 104.
[3] Hyltén-Cavallius: Wärend och Wirdarne I 381.

[4] Kamp: Danske
Folkeminder (Odense 1877) S. 361.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/8/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free