Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Daab og Barselgilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
.... "Kære Farbroder! haver jeg bekommet Eders Skrivelse,
hvorudi I er begærendes, at jeg vil laane Eder den Stob, som
min Moder Fru Beate gav Mette. Kære Farbroder! saa kan jeg
Eder venligen ikke forholde, at samme Stob haver været mer
end otte Dage i Odense at lade sætte andet Vaaben paa, thi jeg
er og selv beden til Fadder paa samme Tid. Men dersom jeg
havde vidst det noget tilforn, da skulde I, saa sandt hjælpe mig
Gud! gerne have bekommet den, i hvad Raad jeg havde selv
faaet. Men jeg sender Eder en Kande, som min Moder Fru Ida
gav mig. Dersom Eder dèr var tjent med, da under jeg Eder
denne rettelig gerne. Dersom Eder synes, hun var for ringe, da
kan I vel lægge noget Guld deri, saa i lige vel kan bestaa
dermed" osv.....[1].
Som Eksempel endelig paa haabløs Forvirring kan anføres
følgende Skrivelse fra Fru Kirsten Bølle paa Basnæs, der,
indbudt til Fadder, har været saa uheldig ikke blot at glemme
Daabsdagen, men tillige er uvidende om, hvorvidt Gaarden, hvor
Barsiet staar, ligger i Jylland eller i Fyn:
.... "Jeg kan ikke klage, saa jeg har forseet mig, at jeg ikke
haver sendt min Faddergave over til Hans Johansens Barn. Jeg
forsaa mig i Dag, jeg mente, at det skulde have været paa Søndag
otte Dage, men i Dag saa jeg i Brevet, at det skal være paa
Søndag. Og vil jeg skrive Margrethe til og sende hende min
Faddergave’. Men det kan nu ikke komme frem før efter Barselet; nu
ved jeg aldrig, heller "Fabuslett" [Gaarden Fobislet i Nærheden
af Kolding] ligger i Jylland heller i Fyn" osv.....[2].
Hos Almuen, især Landbefolkningen, havde Troen paa Faddergavernes
signende og beskærmende Kraft endnu langtfra tabt sig.
Men samtidig var den Opfattelse stærkt i Fremvækst, at de var
en Art Vederlag for haft Ulejlighed. Den lutherske Gejstlighed
fremmede denne Opfattelse, og Peder Palladius gik paa sin djærve
Vis endnu videre og erklærede Faddergaverne for en kristelig
Opmuntringspræmie for talrigt Afkom: "Fadderpenge, de gives
ud for en anden Sags Skyld, som er, at Fader og Moder skulle
ikke falde udi Mishaab, for Gud giver dennem flere Børn, han
vil ogsaa give dennem mere at føde dem med, derfor giver man
Barnet Penge, ligesom man giver ogsaa Brud og Brudgom Penge
og Boskab at behjælpe dennem frem med udi deres Ægteskab"
[3].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
