- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
115

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Daab og Barselgilde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Datidens Forældre faldt ikke saa let i "Mishaab" paa et
Omraade som dette, og Peder Palladius’ Forklaring aabnede derhos
de lyseste Udsigter. Den Udvej laa nemlig saa nær, at man for
at styrke sit Haab indbød flere og flere Faddere.

*



I den katolske Tid havde Læren om Fadderskabets beslægtende
Kraft sat en naturlig Stopper for Tilbøjeligheden til at
indbyde mange Faddere. Nu fik derimod denne Lyst frit Løb.
Allerede Aar 1549, kun en halv Snes Aar efter Reformationens
Indførelse, var man i Danmark naaet saa vidt, at Kongen maatte
udstede følgende Brev til Landets samtlige Biskopper:

"Os er til Vidende vorden den store Uskikkelighed, som sig
almindelig begiver i alle Sognekirker, at naar nogen lader døbe
deres Børn, saa indbyder de saa mange Faddere, at disse
næppeligen kunne fange Rum hos Fonten. Og det sker mere af
Gerrighed end til Guds Ære, og Sognepræsterne sligt tilstede for en
ringe Fordels Skyld, de deraf kunne fange formedelst et føje
Offer". Thi forbyde vi at "indbyde flere Faddere end tre eller
fire i det allermeste, paa det at slig Uskikkelighed maa igen
afkomme og plat nedlægges"[1].

Sligt var imidlertid lettere sagt end gjort. Begge Parter,
Forældre og Præst, saa jo deres Fordel ved, at Fadderne var mange.
Det var da de færreste Præster, der stillede sig mod Strømmen
og som f. Eks. Hr. Christen i Kværndrup paa Fyn endog vovede
at nægte et Barn Daab til sædvanlig Tid under Gudstjenesten,
fordi Fadderne var for talrige. Menigheden anklagede ham da
ogsaa ganske roligt for Bispen, idet de paastod, at han ved at
døbe Barnet efter Prædikenen og sammen med et Slegfredbarn
havde erklæret det for uægte[2]. Mange Faddere og saa selv Præst,
til hvem der skulde ofres, gav dobbelt Indtægt. Det var da let
forstaaeligt, at f. Eks. Præsten Christiern Nielsen Juel havde 14
Faddere til sin første Søns Daab, 13 til sin andens og 19 til den
tredjes[3]; eller at Præsten Christiern Brun i Nyborg havde 20
Faddere til sit ene Barn og 21 til et andet[4];
eller at hin ovenomtalte Præst, der anvendte ikke blot Piber og
Trommer, men


[1] Danske Magazin 4de Række IV 90.
-- Kirkehistoriske Samlinger I 473. -- H. Rørdam: Danske Kirkelove
I 291.
[2] Jacob Madsens Visitatsbog
S. 332.
[3] Ny kirkehistoriske Samlinger V 369, 371 og 373.

[4] Samlinger til
Fyens Historie og Topographie VII 253-54 og 256-57.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/8/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free