- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
117

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Daab og Barselgilde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kom; og der indfandt sig en Bondemand at betale sin Husbond,
som boede sammesteds, sin Landskyld med rede Penge, hvilke
han sagde sig nylig at have bekommet til Faddergave, da hans
Barn var i Kirke, saasom de fleste Bønder paa Landet havde
nu den Skik at byde moxen alle deres Sognefolk til
Fadder
, naar deres Børn skulde kristnes. Nogen Latter fik vi
ellers af den samme Bonde, da han med Alvorlighed beklagede,
at en Pige iblandt Fadderne havde ikkun offereret et sammenlagt
Stykke tomt Papir med en Knappenaal for, og dog (sagde han)
var der ingen iblandt Gæsterne, der aad saa uforskammet til
Barsiet som hun"[1].

I Byerne kunde man vel lettere komme efter Overtræderne;
dog nyttede dette kun lidet, naar det var selve dem, der skulde
sørge for Lovens Overholdelse, der brød den. I Ribe mødte
saaledes en af Bytjenerne – eller Stadsbudene, som de nu kaldtes
– i Aaret 1663 med 23 Faddere; Aar 1670 en anden Stadstjener
med 21 Faddere[2], osv. Men hertil kom, at man tidlig havde
fundet paa en Udvej. I Stedet for mange Jævninge indbød man
faa, men gode Betalere, der ifølge deres Stilling ikke let kunde
undslaa sig. Saaledes opstod den Skik, hvis Spor alt lader sig
paavise i det 16de Aarhundrede, men som stærkt bredte sig i det
17de: alene for Indtægtens Skyld at indbyde fornemme og
velstaaende Folk til at staa Fadder. Lige saa lidt som deres
Forgængere, de Indbudne Afdøde ved de katolske Daabsfester,
behøvede disse personlig at give Møde, men derimod stillede man
det Krav til dem, at de lod ’høre fra sig ved en klækkelig Gave.
I Christian den Fjerdes Dagbøger findes ikke faa Optegnelserom
slige Indbydelser til Fadder, hvorved der gerne faldt en Dukat,
en Rosenobel eller to af til vedkommende. "6te September 1618
gav jeg en Skipper i Kolding, som mig bad til Fadder, en Dukat".
"Var jeg Fadder til Erhard Trompeters Datter og gav til
Fadderpenge 2 Rosenobler, de fattige 2 Daler"[3], osv.

I Byerne var det især Borgemestre og Raadmænd, der var
udsatte. Borgemester Hans Friis i Ribe f. Eks. stod saaledes i
Aarene 1624-26 Fadder til femten Børn. Især udmærkede
Byens laveste Betjening, Bødlen og Mestermanden, sig ved
denne Art paatrængende Høflighed. "Hans Skarpretter" i Ribe
havde Aar 1652 tre Raadmænd, en Borgmesters Kone og en


[1] Bircherods haandskrevne Dagbog
16 Febr. 1667. (Nærværende Stykke er udeladt i Molbechs Udgave.)

[2] Samlinger til jydsk Historie og Topografi
I 133.
[3] Christian
den Fjerdes Dagbøger ved Nyerup. S. 33, 65, 69, 85, 114, 115,
o. s. v.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:11 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/8/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free