- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
118

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Daab og Barselgilde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Raadmands Datter til Faddere for sit Barn. Gotfred Mestermand
sammesteds mødte nogle Aar efter med 14 Faddere, hvoriblandt
flere Raadmænd og Raadmandskoner. Ogsaa her var der
imidlertid et Lavmaal, under hvilket man ikke kunde gaa. Til en
Natmands uægte Barn var det en Umulighed at skaffe Faddere.
Der er noget eget ynkeligt og haabløst forladt i Kirkebogens
tørre Beskrivelse af et saadant Tilfælde: "Faddere: Ingen; og
bar han den selv til Daaben"[1].

Det gik med de talrige Faddere som med alle Beregninger af
denne Art: jo almindeligere de blev, des mere ophævedes
Virkningerne. Som ved et Spilleregnskab i Nutiden udlignede i et
længere Tidsrum set Indtægter og Udgifter vistnok som oftest
hinanden[2]. Iøvrigt havde
Faddergaverne den Fordel, at de gerne
modtoges, medens Familjen var ung og Indtægterne knappe, og
først atter skulde udgives i større Maal, naar Velstanden var
vokset. Beregninger i saa Henseende var dog i hin Tid langt fra
til at lide paa. Selv den ældste Borgemester, der hvad
Faddergaver angik forlængst var kommen paa Udgiftssiden, kunde, naar
han blev ledig, gifte sig paany og saa Aar ud og Aar ind kræve
ind igen, hvad han fordum havde maattet bøde til andre.

*



I nær Forbindelse med de talrige Faddere stod den Skik, at
opsætte Daaben i længere Tid efter Fødslen. Herved
opnaaedes der, at man kunde indbyde Faddere ogsaa langvejs fra,
hvilket, som vi tidligere har set, omtrent fra Aarhundredets Midte
gav Anledning til de skriftlige Fadderindbydelser. Men ogsaa
Anstalterne til Barselgildet kunde paa denne Maade træffes i
fyldigere Grad, saa at det kunde blive, hvad det burde være, en
storartet Fest, og Moderen kunde, hvad hun naturligvis helst
ønskede, være ganske helbredet og selv ordne Festen.

Følgen blev, at man ud fra disse Hensyn begyndte at udsætte
Barnets Daab og Barselgildet stundom endogsaa lige til
Moderens Kirkegang, altsaa seks Uger efter Fødslen.

Eksemplet hertil gaves tydeligt nok fra oven. Med Christian
den Fjerdes Daab tøvede man saaledes ikke blot til


[1] Samlinger til jydsk
Historie og Topografi I 133-34.
[2] Se f. Eks. Prof. Hans Rasmussen Brochmands
vidtløftige Optegnelser om Indtægter og Udgifter af den Art.
G. K. S. no. 1076. Folio.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:11 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/8/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free