- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
123

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Kvindegilde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

passer omhyggeligt paa,at hun faar den med; thi den,hos hvem
Stokken bliver staaende, skal være den næste til at gøre
"Kvindegilde"[1].

Beværtningen synes fortrinsvis at have bestaaet i stærke Drikke,
der temmelig hurtig bragte samtlige Gæster paa et Højdepunkt
af munter Stemning. Selv i en langt senere Tid, hvor Kaffen
delvis har afløst de stærke Drikke, var Selskabet gerne
overmaade lystigt. Et "Kvindegilde" i Sønderjylland i det 19de
Aarhundrede beskrives saaledes: "Saasnart det tilstrækkelige Antal
Kopper Kaffe er drukne – to Kopper er Taksten, saa lægger
man sin Ske paatværs over den omvendte Kop, og drikker først
de næste tre, efterhaanden som man nødes – gaar det løs paa
at "drikke Passer". En "Pas" er et lille Glas koldt Brændevin.
Ingen Kone maa da længer nævne nogen af Familjen ved deres
rette Navn, de skulle kaldes efter deres Forhold til Barnet
"Bajmor" (*c: Jordemoder), Barselmor, Barselfar, Oldemor, Oldefar
o. s. v. Er Koner tilstede, der ellers kaldes efter deres Mænds
Bestilling, f. Eks. Smedekonen, Krokonen o. s. v., skal de nævnes
ved deres Fornavne, og gør nogen Fejl heri, maa hun straks
have "en Pas". Desuden drikkes der Skaaler, allesammen i
"Passer", for Barselmor og Barselfar, for Barnet, for Oldefar
og Oldemor, for Søskende og Slægt, saa længe der er nogen
tilbage ... De, som endnu kan staa paa Benene efter alle de mange
"Sundheder", samles udenfor Huset, og der er en Syngen,
Hurraraaben og Hallo, saa man kan høre det over hele Byen"
[2].

Noget lignende foregik vistnok i Reglen i det 16de Aarhundrede.
Naar man her havde drukket og danset længe nok i selve
Barselstuen[3], forlagde man sikkert ogsaa ofte Forestillingen til
det fri, til ikke ringe Lise for Moderen og den spæde. Hermed
var imidlertid Festen ingenlunde til Ende. Det var tværtimod
blot den mere offentlige Del af den, der nu begyndte, den hvortil
Mænd ogsaa kunde være Vidne.

Det er ikke uden Grund, at denne Festens sidste Halvdel saa
ofte er bleven slaaet sammen og forvekslet med de hjælpende
Kvinders vilde Tog lige efter Barnets Fødsel og Moderens første
Maaltid. I Virkeligheden afveg den ikke derfra. Den samme
ubændige Kaadhed, den samme yderliggaaende Vildskab prægede disse
to enestaaende Lejligheder, ved hvilke Kvinder havde Hævd paa
at optræde berusede i Flok. Med Rette ansaa Mænd det for


[1] Allens Optegnelser St. Kgl. Bibl. --
J. Kamp: Danske Folkeminder (Odense 1877) S. 370-71.
[2] H. F. Feilberg: Fra Heden (Haderslev 1863) S. 98-99.
[3] Samlinger til jydsk Historie og Topografi
I 352-53.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:11 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/8/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free