- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
127

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. »Ligge i Barselseng"

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

5



Ældgammel Skik og Brug krævede, at Moderen i de første
seks Uger efter Fødslen skulde indtage en meget tilbagetrukken
Stilling. Denne Opfattelse skrev sig fra Bestemmelsen i Mose
Lov om, at Moderen i saa lang Tid skulde anses for uren, en
Regel, som den katolske Tid havde bragt i Anvendelse overalt,
hvor den var trængt frem. Ifølge middelalderlig Opfattelse i
Norden svarede da til de 40 Uger før Fødslen, i hvilke
Svangerskabet havde varet –

         40 Uger, det er vist,
         Saa længe gik Marie med Jesum Christ –

40 Dage efter Fødslen, i hvilke Moderen endnu var urenog Djævelen undergiven. Først naar denne Tid var omme,
rensedes hun og toges atter til Naade, idet hun af Præsten blev
højtidelig indledet i Kirken og paany optagen i dens Skød. I disse
seks Uger var Moderen altsaa ligesom Barnet før dets Daab "en
Hedning
"[1], og simpel
Forsigtighed overfor Djævelen, Skamfølelse
overfor Mennesker bød hende at forblive i Sengen.

Den gængse Betegnelse for denne hendes Tilstand var, at hun
"laa uden Kirken". I Brev af Aar 1528 fra Hr. Vincents Lunge
til Ærkebispen i Norge hedder det saaledes: "Er min Hustru
lagt uden Kirken Fredagen i Paaske efter en ung Datter". I et
andet af 1526: "Værdes Eders Naade at vide, at min Hustru
lagdes uden Kirken efter en ung Datter"[2] o. s. v. Endnu længe
efter Reformationens Indførelse vedblev man at bruge dette
Udtryk. I et Eksemplar af Niels Hemmingsens Huspostil, der
udkom Aar 1576, staar der ved Prædiken paa Mariæ Renselsesfest,
hvor den jødiske Skik omtales, tilskrevet paa Bladranden:
"Herfor sige vi nu om Barselkvinder, at de ere uden Kirken"
[3].

Luther og de øvrige Reformatorer var meget vanskeligt stillede
overfor denne Skik. Paa den ene Side nærede de Afsky for den
katolske Forklaring, at Barnefødsel skulde kunne gøre en Kvinde
uren. Netop den gifte Stand var jo efter deres Paastand den Gud
velbehagelige, og just ved at føde Børn "tækkedes Hustruen
allermest Gud"[4].
Paa den anden Side stod jo Ordene om
Kvindens Urenhed, og Udelukkelse fra Templet saalænge, nu engang
i det gamle Testamente.


[1] "Item, at de skulle være Hedninge udi de 6
Uger efter Barnefødslen, den Stund de ere i deres Barselseng: Trost
aff Guds Ord for siuglige Dannequinder". ved Rasm. Hansen Reravius.
(Kbhvn. 1572.) 8vo. Fortalen Bl. 3.
[2] Diplomatarium
Norvegicum VII 664 og 704.
[3] N. Hemmingsens Postille, oversat af R. H. Reravius.
Pars II. (Kbhvn. 1576). Bl. 195.
[4] H. Rørdam: Danske Kirkelove I 89.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/8/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free