- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
133

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. »Ligge i Barselseng"

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Men Skikken slog ypperlig an i Norden, da den først havde
faaet Indpas. Omkring Aar 1600 og senere maatte der baade i
Danmark og i Sverige udstedes Forbud paa Forbud mod den
overdrevne Udstyrelse af Barselsenge. Selve Forbudenes
Udtryk: "yppig Pragt udover ens Stand", "større Pral end Standen
anstaar" o. s. v., indeholdt imidlertid selv en hemmelig
Opfordring, ligesom deres Almindelighed, om end nok saa mange
Former for Udstaffering opregnedes, betegnede det haabløse i
ved Lovbud at ville ramme sligt[1].

De, for hvis Skyld den hele Udstilling gjordes, svigtede ikke.
Fra Morgen til Aften var der et bestandigt Rykind af besøgende,
kvindelige Slægtninge, Venner og Bekendte, der trolig slog Kres
om Barselsengen, for, efter gammeldags Opfattelse, at holde
Fanden borte. Hertil synes de i særlig Grad at have benyttet
sig af deres Tungefærdighed, i hvert Fald dannede der sig i alle
evropæiske Lande, hvor "Barselstuer" blev almindelige, tidlig en
egen Betegnelse for denne fortrolige og dog skarpe Kvindetale.
Paa Fransk var der ikke mindre end tre Betegnelser (caquet de
Vaccouchée, caquet de comméres og commérage
), paa Tysk
kaldtes det "Gevatterschnack", paa Dansk: "Faddersnak" eller
"Faddersladder". Hvor hurtigt Begrebet er blevet kendt hos
os, kan ses af, at Peder Palladius allerede bruger Betegnelsen,
ikke i ligefrem, men endog i overført Betydning, idet han taler
om, at Menigheden, naar den samles paa Kirkegaarden før
Gudstjenestens Begyndelse, "plejer at gaa og holde Faddersnak og
Svalder [Skvalder] med hinanden"[2]. Peder Syv kender
selvfølgelig Udtrykkets Oprindelse: "at holde Faddersnak (som
Fadderne og Kvinder i Barselhuse)"[3], og Digteren Helt i det 18de
Aarhundrede giver endnu Betegnelsen rette Adresse i følgende
Linjer:

         Gak i en Barselstue
         Og hør dér engang til, hvor mangen Sladderfrue
         Der Tungen bruge kan til Løgn og Faddersnak,
         Saa den Fraværende veed hende liden Tak[4].

I vor Tid, hvor Barselstuerne er glemte, har ligeledes
Betegnelsen ændret Betydning og tabt sin egentlige Brod "Faddersnak"
og "Faddersladder" betyder nu nærmest en fortrolig Passiar.

Anderledes som sagt i det 16de Aarhundrede. Naar en For


[1] Christian IV’s Stadsret
for Flensborg 1600: Corpus Statutorum Slesvicensium II (Schleswig
1795) S. 292. -- Johan Adolphs Ordnung von Kleidung etc. 1601
(Schleswig 1605) Bl. D. 2. -- Chr. IV’s Polizeiordnung 27 Septbr.
1636 f. Schleswig Holstein. (Glückstadt 1636.) Bl. F. 3. -- A. A.
v. Stiernman: Forordn. ang. Sveriges Comm. Politi o. Oecon. III 267
og 282. -- For Tysklands Vedkommende se f. Eks. Ordnung des Raths
der Statt Lübeck 1612 fol. K. -- Hamburg 1618: Zeitschrift für
Hamburgische Geschichte I 561. -- Amaranthes: Frauenzimmer Lexikon
(Leipzig 1715) S. 2130. "Wochen Bette".
[2] P. Palladius: En Visitatz
Bog, udg. af Svend Grundtvig. S. 18.
[3] Peder Syv: Danske Ordsprog,
Udg. 1788. II 242.
[4]
Wilhelm Helt: Poetiske Skrifter. (Kbhvn. 1732) S. 213.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:11 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/8/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free