- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
134

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. »Ligge i Barselseng"

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forfatter her under Afsnittet: "Bagtalelse" skal udtrykke, hvor
Nyheder af denne Klasse har deres Hjemsted, siger han: "Slige
nye Tidender høres mest i Bartskære-Hus, Smedjer, Møller,
Kro, Færgegaarde, og besynderlig bliver sligt ikke forgjæt, hvor
der er seks Ugers Senge"[1].

Mænd havde mange Steder at mødes, Kvinder kun dette ene.
Des mere blev det benyttet. Faa Dansk savnede man et særskilt
Ord for denne Art Kvindestævne. Faa Tysk kaldtes det ret
malende for "Kindertreck". Oprindeligt betegnede dette Ord
Faddernes Tog med Barnet til Kirke[2], men gik senere
over til at betyde Kvindernes Strømmen til Barselstuer. Aar 1618 maatte
man i Hamborg forbyde al "Kindertreck" om Søndagen[3]. At
disse ogsaa i Danmark paa Holbergs Tid var anselige og kunde
tage sig ud som eller give Anledning til Opløb, kan ses af
"Barselstuens" 1ste Akt, hvor Claus ønsker at faa vekslet en To-Skilling
i to Eneste-Skillinger, for fra Rundetaarn at spejde efter Grunden
til den store Allarm i Aabenraa, hvilken viser sig ikke at være
andet end "en lumpen Barselstue hos maadelige Standsfolk"
[4].

Det er sikkert ogsaa et Træk, grebet ud af Livet i det 17de
Aarhundrede, naar i "Grevens og Friherrens Comedie" den
nybagte Grevinde er ked over ikke at have kunnet gøre sin nye
Rang gældende og "gaa over nogen af de andre"; hvorpaa
Fri-herreinden giver hende Anvisning paa blot at gaa i en
Barselstue: "Dersom Søster Grevinden vil, da veed jeg, hvor der er
en skøn Hob af alle de ældste og fornemste i en Barselstue; dér
kan vi lade se vor Herlighed". Optrinet i Barselstuen beskrives
senere saaledes: "Det første vi kom derind, sad der en Hob
Fruer om Sengen. De rejste dennem op imod os. Vi tog straks,
som I kan tænke, de øverste Pladser. De andre blev staaendes;
dermed bad Barselkonen dem sætte sig. "Tak Søster lille"! sagde
den ene, "vi har sat saa længe"[5].

Et Bevis for den betydelige Rolle, som Besøgene i
Barselstuerne spillede i det 16de Aarhundrede i det mindste i Tyskland,
kan hentes fra, at der i en af Datidens Bøger – en Blanding af
en Kulturhistorie og en Modetidende – findes afbildet endog
en egen Dragt for dem, der besøger Barselstue[6] (Fig. 57).

Oprindelig besøgtes Barselstuerne kun af Kvinder. I det 17de
Aarhundrede blev det Skik, at ogsaa Mænd mødte for at lykønske


[1] Claus Porsz: Leffnetz Compasz
(Kbhvn. 1613) Bl. H. 3.
[2] I denne Betydning bruges
Ordet f. Eks. endnu i Joh. Laurenbergs Scherzgedichte, herausgegeben
von Lappenberg. (Stuttgart 1861.) S. 252.
[3]
Zeitschrift für Hamburgische Geschichte I 561.
[4] Holbergs Barselstue Act. I Scene 2.
[5] Grevens og Friherrens
Comedie, udg. af Birket Smith. (Kbhvn. 1870.) S. 9 og 15.
[6]
Herman Weigel: Das Trachtenbuch aller Nationen. (Nürnberg 1577.)
Bl. E.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/8/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free