Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. "Kirkegang"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der en skarp kongelig Befaling til Borgere og Bønder paa Sjælland,
hvori det blandt andet hed, at Kvinderne, "naar de ligger i
Barselseng, da gaa de i Kirken, naar som dem selv tykkes, og
ikke lader sig indlede af Præsten efter gammel Sædvane. Hvilke
Misbrug vi ikke længere lide ville. Thi beder vi Eder alle og
hver særdeles strengelig byde ... at naar nogen Kvinde ligger i
Barselseng, hun da skal holde sig i sit Hus i seks Uger og siden
lade sig indlede i Kirken af Præsten efter gammel Sædvane"
[1]. I det 16de Aarhundredes Slutning og langt ind i det 17de
var der næppe nogen Kvinde i Norden, lige fra Dronningerne,
som f. Eks. Sophia og Anna Katharina, om hvilke vi veed det
med Vished, og ned til de fattigste, der ikke holdt deres
Kirkegang lige saa nøjagtigt, som om Landet endnu havde været katolsk.
Hvad der bidrog væsentlig hertil var dels Skikkens Ælde, dels
en ny Form for Tiltrækning, som den havde vundet. For
Præsterne blev den en kærkommen Lejlighed til "Hædersoffer", for
Menigheden stillede det sig som en Ære at holde Kirkegang,
Beviset for at Moderen var en ret Dannekvinde, thi alle Kvinder,
der fødte Børn udenfor Ægteskab, var udelukkede herfra. Denne
Bestemmelse havde vel ogsaa været gældende i den katolske
Tid, men blev nu yderligere skærpet og strengt overholdt. Da
saaledes Bispen i Oslo og Hammer Stift Aar 1580 spurgte sig for
hos Sjællands Bisp om, hvorledes "man skulde handle med de
Skøger, som begære at ville ledes i Kirke efter deres
Barnefødsel", svarede denne ham: "Skøger og løse Kvinder skal man
ikke lede i Kirke, for at der kan være Forskel imellem
Dannekvinder og uærlige Kvinder, hvilket altid har været overholdt"
[2].
Aar 1554 fornyedes Bestemmelserne herom for Sjællands, Aar
1579 for Fyns Vedkommende, Aar 1589 for Bergens[3]. I Peder
Palladius’ kraftige Sprog udtryktes det saaledes: "En
Dannekvinde taler jeg om, fordi at Skøger og Skarns Folk skal en
Sognepræst ikke lede udi Kirken; Djævlen maa lede dem i
Kirken, indtil de rette og bedre dem"[4]. Om en Kvinde
paa Als, der Aar 1624 var bleven forlokket af en Adelsmand, meddeles
det som en særlig Begunstigelse, at hun, efter at begge havde
staaet aabenbar Skrifte, fik, mod en højere Afgift end sædvanlig,
Lov til at blive indledet i Kirken, men paa en Fredag og uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
