- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
140

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. "Kirkegang"

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

papistisk Overtro og søgt at komme den tillivs ved at forbyde Brugen
af laante Klædningsstykker ved denne Lejlighed. Bodskaaben,
der udlaantes hertil, var, saavidt man kan skønne, underlig nok
af forskellig Farve, grønlig, graa eller sort. I Ribe befaledes det
saaledes Aar 1561, at Kirkegangskonen skulde gaa i egne Klæder,
"uden hun er saa fattig, at hun skal laane Kaabe eller Kjortel;
men den grønne Kaabe slet at være aflagt ved 10 Dalers Bøde
[1].
Ikke desto mindre forekom dog Spor af den grønne Kaabe i
Danmark endnu henimod Aar 1700[2] I Vossevangen i Norge
brugtes i det 18de Aarhundrede fremdeles vistnok en Art
Bodsdragt: "Naar Barselkonen gaar til Kirke efter de seks Ugers
Forløb", hedder det i en gammel Beskrivelse, "har hun paa
Hovedet en Hat i Skikkelse som en stor og vid Hattepul uden
Skygge; uden paa den øvrige Dragt en stor, sort Klædes-Kaabe,
lagt udi Folder, som kaldes paa deres Maal en "Kirkegangskaabe".
Om Kvinder i Nordhordelen, naar de ledes til Kirke, hedder
det i samme Beskrivelse, at "de er iført en stor, graa
Vadmels-Kofte og har paa Hovedet en ny og fuldkommen Hattepulle uden
ringeste Skygge"[3].

Der kan ikke være Tvivl om, at det er Rester af lignende
Skik, naar det endnu i vor Tid gælder om Kirkegangskoner i
Vestjylland: "I Kirken skulle de have Kaabe paa og kun en
Kappe paa Hovedet, hvad enten det saa er varmt eller koldt"
[4].

Følget ordnedes efter Slægtskabsgraden til Hovedpersonen.
Paa Fyn i det 17de Aarhundrede udtryktes det saaledes:
"Ligesom de kunne være hende udi Slægt eller Svogerskab nær
paarørende, saa skulle de og fremmerlig parres"[5].

Blandt anden Skæmt, der dreves paa Vejen, meddeles det fra
det 16de Aarhundrede, at Kirkegangskonerne brugte under
almindelig Fnisen at omdele smaa, lybske Mønter, de saakaldte
"Blafferter" til Følget. Spøgen maa være dreven temmelig vidt
og fortsat ind i Kirken, siden man paa Landemodet i Roskilde
Aar 1574 kunde falde paa af Hensyn til Gudstjenestens
Værdighed at forbyde denne Omdelen "af onde Blafferter" og befale
den henlagt til Hjemmet, hvis den endelig var nødvendig[6].

*




[1] Nye Danske Magazin II 273.
[2] Mundelstrup: Specimen
Gentilismi (Hafniæ 1684) 4to B. i.
[3] Manusc. Thott. no. 1719. 4to. For største
Delen trykt i Folkevennen 8de Aarg. (Christiania 1859) S. 263-88.

[4] Samlinger til jydsk Historie og Topografi III 301.
[5] Uddrag
af Biskop Jens Bircherods Dagbøger ved Chr. Molbech." S. 56.
[6]
Kirkehistoriske Samlinger VI 366.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:11 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/8/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free