Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. "Kirkegang"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tjenestepige eller i al Fald et Barn i sit Sted"[1]. Eller fra Ærø: "I
Ærøskøbing gaar nu Konen alene .... Men paa Landet er de store
Følger endnu i fuld Kraft. Jeg har nylig set en Kone paa Landet
holde sin Kirkegang med et Følge af 27 Koner"[2].
Det var klart, at disse Kvinder maatte have noget at leve af,
førend Toget satte sig i Bevægelse til Kirke. Og at dette ogsaa
har fundet Sted, og i meget rigelig Grad, kan ses af Forbudene,
som sligt fremkaldte, Aar 1575 forbødes det saaledes i Fyn at
holde Gilde ved denne Lejlighed, førend naar Gudstjenesten var
omme[3].
Christian den Fjerde forbød Aar 1624 enhver Slags
"Maaltid eller Frembæren af Kost, Drik, Konfekt eller noget
saadant, hverken før eller efter Kirkegangen"[4]. Tydeligere lød
Bestemmelsen i Jylland 1623, hvor det forbødes, i det mindste
før Prædiken, at "skænke Drik og opbære nogen Mad eller
Konfekt", men derimod paalagdes Følget straks i rette Tid at "gaa
ædru til Kirke"[5]. Et saadant enkelt Ord er meget talende. Her
som ellers lod imidlertid gammel Skik sig ikke i en
Haandevending afskaffe. Endnu Aar 1697 klagedes deri Ærøskøbing
over, at Konerne før Kirkegangen trakteredes med Mjød,
Brændevin eller sligt, hvorfor de enten kom for silde eller mødte
"ikke altfor nøgterne". I det 19de Aarhundrede var det endnu
Skik paa Ærø, at de ledsagende Koner, før man gik til Kirke,
fik Risengrød og Stokfisk og "blev herligt trakterede samt fik
hver seks Kommenskringler med i Lommen"[6]. I Sønderjyllands
Hedeegne faar hver af de indbudne efter Maaltidet "et
Butterstykke" med, "for at de ikke skulle hungre i Kirken"; og er der
nogle, der først møde i Vaabenhuset, har Barselkonen
"Butterstykker" med til dem ogsaa[7]. Ganske lignende Forhold omtales
i Sverige. I Småland f. Eks. holdtes der endnu i Slutningen af
det 18de Aarhundrede. "Kirkegangsøl" ved selve Kirken, idet
baade Kirkegangskonen og hendes Veninder havde "matsäcker"
med, ved Hjælp af hvilke der anrettedes en livlig Frokost med
Brændevin, Smørrebrød og Vafler udenfor Kirken[8].
Naar alle var tilfredsstillede, satte Toget sig i Bevægelse.
I den katolske Tid havde det uden Tvivl været Skik, at
Kirkegangskonen var iført en bodfærdigs Dragt. Efter Reformationen
synes man at have været uvillig stemt mod denne Rest af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
