Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Navne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
naar de først var stegte. Men Anker svarede nej. Da greb Hr.
Peder et Stykke Træ, gav Anker et Slag over Ryggen og bød ham
at trække med til sit eget Gavn. Det var dette Optrin og intet
andet, der havde givet Anledning til, at nogle i deres
"Ufornumstighed" kaldte Hr. Peder for "Stegefisk", og hvis nogen
udlagde dette Navn paa anden Vis, da var det med Urette
[1].
Medens man til daglig baade selv brugte og fandt sig i
Øgenavne, kunde man ofte pludselig vise en mærkelig Ømtaalighed
overfor den hele Skik. Datidens Retsprotokoller melder om en
Mængde heraf opstaaede Sager. I Reglen faar man ikke stort
andet at vide af dem, end at den ene Part har givet den anden
Ukvemsord og Øgenavn og derfor maattet gøre en Undskyldning,
hvorefter Forlig er bleven sluttet. En Sag blandt de mange,
der tilfældig er lidt fyldigere gengivet, faar tjene til Eksempel
paa denne Art Trætter. Hans Rostocker laa i Juni 1576 ved
Helsingør og lossede Rostocker-Øl. Ved Stranden gik nogle
Borgermænd og spadserede, men efter Skipperens Udsagn holdt de
Øje med Skuden og talte, hvor mange Tønder der kom i Land.
Hans Rostocker opfattede dette som en Beskyldning for
Toldsvig, og da han kendte dem alle ved Navn, begyndte han en livlig
Opramsning af deres Øgenavne: Jon røget Brød!" "Hans Hoselapper!"
o. s. v. Sluttelig gav han dem et fælles, glat Lag, idet
han raabte, at deres "egne Broge var nok tilsølede, de havde
intet i hans at gøre". Forbitrelsen i Land steg, vel især fordi man
ikke kunde komme ham tillivs. De havde da ingen anden Udvej
end at stævne ham. Hans Rostocker mødte i Retten og gjorde
mange Undskyldninger. Men de fornærmedes Vrede synes ikke
endnu at have lagt sig, thi det hedder, at først efter lang
Forhandling blev de paa nogle Borgeres Forbøn forligte, og den
anklagede maatte forpligte sig til, at i Gentagelsestilfælde skulde
ogsaa denne Sag staa aaben. Et ganske lille, men højst
betegnende Træk er det, at Tingskriveren ikke har kunnet føre denne
Sag til Protokols uden selv at give efter for Tidens Trang til
malende Tilføjelser. Istedetfor tørt at nævne Parternes Navne
har han ikke kunnet dy sig for til Hans Rostockers Navn at
tilføje: "den bøvede [bugede], rødskæggede Tydskølsfører"[2].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
