- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IX Bog. Trolovelse /
14

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Bekendtskab. Forbudne Ægteskabsgrader. Nattefrieri. Valg af Ægtefælle for en anden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Begge Fremgangsmaader udgjorde tilsammen de sædvanlige Veje,
ad hvilke Ægteskab indlededes hos Befolkningens Flertal.

De hemmelige Stævne møder dannede en Natside i
Forholdet mellem de to Køn, der halvt nødvendiggjordes af
Skyheden om Dagen, og i hvert Fald har afsat dybe Spor i de nordiske
Folks Udviklingshistorie. Muligvis udgjorde de en Rest af
Fortids Frierskik; den Standhaftighed, hvormed de i enkelte Egne
har holdt sig til vore Dage, kunde tyde derpaa.

Skikken i sin Simpelhed bestod i, at den unge Kvinde Lørdag
Aften
modtog Besøg af sin Frier.

Samtalen fandt ved disse Møder i Reglen Sted paa Sengen.
For ikke helt at misforstaas maa denne Skik jævnføres med de
Forhold, under hvilke den var opstaaet. Sengen eller den
hyndebeklædte Bænk havde i umindelige Tider været det eneste
magelige Sæde i Stuen (Fig. 1). Ellers afførte man sig ved Sengetid
uden Undseelse i fremmedes Nærværelse hele sin Dragt og kunde
maaske endog komme til at dele Leje med den. Ved Besøget
Lørdag Aften beholdt derimod begge de Paagældende deres
Klæder paa, og Helligaftenens Fred borgede yderligere for, at
intet usømmeligt skete. Mørket endelig skjulte Ansigtstrækkene,
saa at alt det kendelige indskrænkede sig til Stemmens Hvisken.
Efter gammeldags Begreber var da sligt et Møde mindre
anstødeligt end en Sammenkomst ved Dagslys i Abildgaarden, end sige i
Rosenlunden.

Den Maade, hvorpaa man ved saadanne Møder delte Leje
sammen, kaldtes blandt Adel og Borgerstand at "ligge paa Tro
og Love
". Udtrykket var tydeligt nok laant fra det tyske: "auf
Treu und Glauben beischlafen",som det kaldtes i Nordtyskland
[1].
Og Overgangen fra "Glauben" til "Love" var her som ellers
let forklarlig gennem det Plattyske, hvor det hed: uppe Truwe
unde Love[2]. Men særlig i denne Forbindelse: "at ligge paa Tro
og Love" havde Udtrykket en egen tiltalende Forstaaelighed
paa Dansk. Det laa nemlig nær for enhver Dansk at slutte, at her
betegnede det ikke blot som ellers et Tillids-, men tillige et
Kærlighedsforhold. Den gamle Brug af Ordet "love" i Betydningen
af at "elske" var nemlig endnu ikke ophørt. Endnu forstod
enhver Folkevisens Omkvæd: "Medens Konning Valdemar kan
love dem baade". Og hvilken Art af Kærlighed der mentes med


[1] Liebe, Lust und Leben der Deutschen des sechszehnten
Jahrhunderts, in den Begebenheiten des schlesischen Ritters Hans von
Schweinichen von ihm selbst aufgesetzt, herausgegeben von Büsching.
L (Breslau 1820) S. 77.
[2] Kristoffer Nyrop: Sprogets vilde Skud 89-90.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free