Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Kærlighed. Afgørende Egenskaber. Forældres "Raad"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
"Pigernes Salmer" følgende: De femtenaarige synger: "Fra
Himlen højt kom vi nu her"; de tyveaarige: "Det er forvist paa
Tiden snart"; i det 25de Aar: "Hjertelig mig nu længes"; i det
30te: "O Gud! hvor længe glemmer du mig"!; i det 35te: "Af
Dybsens Nød raaber jeg til dig"; og i det40de: "Fra Mennesken
haver jeg vendt min Hu". Hvad der synes at tyde paa denne
Spøgs Ælde er, at alle disse Salmer er ældre end Kingo, den
yngste fra Aar 1675, medens man, hvis Paafundet var af yngre
Oprindelse, rimeligvis vilde have valgt nyere og mere kendte
Salmer[1].
Den Bøn, hvori man bad Gud om et godt Giftermaal, maatte
være rettelig affattet. Egentlig burde der, saaledes som f. Eks. i
Niels Hemmingsens Bøn, kun bedes ganske betingelsesvis: " Hvis
det er Dig til Ære og er Din hellige Vilje, at jeg skal prise Dig i
Ægteskabs Stat, saa giv mig", o. s. v. Aldeles forkasteligt var det
at bede om en bestemt Person til Ægte. "Mange", siger Niels
Hemmingsen, "udvælger sig først selv den Person, som dem
behager, og siden paa en Kvantsvis beder de Vorherre – ikke
at han skal vende det, om det hannem ikke behager – men at
han vil forfremme deres Begæring. Dette er intet andet end at
gøre Gud til en Ruffer og tage først fra hannem det, du vil siden
af hannem at skulle gives dig". Nej, ganske i Almindelighed
skulde man bede: "Giv mig den Persone at leve med udi
Ægteskab, som Dig kan blive behagelig og mig til Gode og Bistand"!
[2]
Det er samme Tanke, som Biskop Niels Palladius udtrykker
saaledes: "Ingen skal tage sig Guds Gerning til, men man skal
sove og hvile sig med Adam og lade Gud raade for Sagen og
annamme med Taksigelse den, han beskikker, og lade sig det vel
behage, det Gud giver, hvad heller hun er al som skønnest eller
middelmaadig skøn".
En anden Form for Daarskab var det at stille Gud Betingelser
og kræve om ikke just en bestemt Person, saa dog visse
Egenskaber hos den, man vilde vælge til sin Livsledsager. Ogsaa her
gjaldt det, at man bør tage, hvad der gives, og lade sig nøje med,
hvad der falder i ens Lod. Hvilken Daarskab f. Eks. at bie, til
man kan faa en baade "skøn, from og rig Brud". Det er for
meget paa engang, heraf kan udstyres flere Brude, "Gud giver
ikke een alene saadant". Men herfor burde man dog ikke fatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
