- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IX Bog. Trolovelse /
50

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Kærlighed. Afgørende Egenskaber. Forældres "Raad"

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

"Mishaab". "Det er dog vist, at Gud giver ingen af sine Døtre blot
og bar ud. Gud er rig og mægtig og giver ingen af sine Døtre ud
foruden en besynderlig Morgengave. Giver han hende det ikke
paa Ansigtet, saa giver han hende det i hendes Fromhed,
Ærlighed og Tugtighed og deler Saadanne sine Gaver ud, som hannem
tykkes godt at være"[1].

Naar man saaledes gennem Bønnen havde lagt Sagen
fuldstændig i Guds Haand, skulde man tage den i sin egen. Denne
Overgang kunde synes noget vel brat, og i Virkeligheden
betegnede den ogsaa det Sammenføjningspunkt, hvor nyt og gammelt
var loddede sammen. Dette stødte imidlertid Datiden mindre,
dels fordi den Tankegang, man nu slog ind i, var den
gammeldags og vel bekendte, dels fordi man i Virkeligheden var
kommen saa langt ud paa det dybe, at et Slag ind ad Land til nok
kunde falde naturligt. Fra et rent kirkeligt Synspunkt set, var
Omslaget vel ikke til at tage fejl af, men dog, naar man saa lidt
stort paa det, undskyldeligt, for saa vidt Børen jo dog fremdeles
bar mod den rette Havn. Gejstligheden nøjedes da ogsaa med,
saa godt det lod sig gøre, at give den fremmede Tankegang en
let religiøs Fernis.

Naar man havde overladt Gud Valget, skulde man altsaa
selv vælge
. Det slog jo nemlig saa sjældent til, at Gud ligefrem
sagde en, hvem man skulde have. Ifølge Folketroen skete dette,
naar man under Bønnen om et godt Giftermaal pludselig saa
Billedet af vedkommende. Det er hertil der sigtes, naar Holberg
paa det ovenomtalte Sted lader Bogholderen og Magdelone veksle
følgende Ord:

Bogholderen: "Man maa sige, hvad man sige vil om
Ægteskab, saa er der dog en synderlig Himlens Direktion derudi. Jeg
har tidt set et Fruentimmer udi Søvne af samme Skikkelse og
Væsen som Jomfruen, saa jeg derudaf kan mærke, at det er
noget, som for lang Tid er besluttet her ovenfra.

Magdelone: "Ach, er det muligt! Det er min Tro gaaet mig
ligeledes; thi engang, da jeg stod og gjorde min Bøn om et godt
Giftermaal, hvilket jeg urost ofte har gjort (thi man kan ikke
læse for ofte), kom mig en Person for, som ligner min Engel
paa et Haar"[2].

Men som Regel skete dette ikke. Man maatte selv se at


[1] Nicolaus Palladius: Imod Ecteskabs
Dieffle. (Kbhvn. 1557) Bl. C. 3.
[2] L. Holberg: Den Stundesløse II Akt 8 Scene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free