Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Kærlighed. Afgørende Egenskaber. Forældres "Raad"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udvalgt den Persone, som man mente sig at kunne være
bekvem", skulde man "straks oplade sig for sine Forældre,
raadslaa med dem og ikke gaa fra deres Raad, som uden Tvivl er
visere, end du est".
Dette var Tidens staaende Udtryk, tvetydigt og dog forstaaeligt
nok. Ganske vist var det kun Forældrenes "Raad", man skulde
indhente, efter at man forud havde "beraadt" sig først med Gud
og dernæst med sit eget Hjerte. Men Forældrenes
Meningstilkendegivelser var dog mere end blot og bart "Raad", thi de
havde her at "raade". Det var i Virkeligheden deres Tilladelse,
man skulde indhente. For saa vidt udtrykte Visen sig tydeligere,
naar det hed:
Der var engang en Ridder, en Ridders Søn,
Han gjorde til sin Fader saa ydmyg en Bøn
Om Orlov og Forlov
At ride under Ø
Og fæste sig en Mø.
Det var da den naturlige Genstand for Gejstliges og ældre
Familjemedlemmers Formaninger til de unge: at agte denne
første Pligt mod Forældrene. Det hedder saaledes i Niels
Hemmingsens Postille ved Udlægningen af Brylluppet i Kana:
"Ligesom det fjerde Budord udkræver, at man skal ære Forældrene,
saa vil det ogsaa, at Forældrene skulle have denne Myndighed,
at de skulle forsee Børnene til Ægteskab,
og Børnene skulle intet herudi gøre uden Forældrenes Samtykke,
dem til Forhaanelse og Bespottelse"[1]. Selv Hedningerne havde
heri lydt Loven. "Hektor var en vældig Krigsmand. Dèr Kong
Agamemnon bød hannem sin Daatter, svarede han og sagde:
Min Fader lader jeg den Sag hos; uden hans Vilje, Raad og
Samtykke vil jeg hverken have din Daatter eller nogen anden". Og
hvor turde nogen heller vente sig Lykke af en Forbindelse, der
var sluttet mod Forældres Raad? "Gud, han vil ikke prise det,
som han selv haver under stor Straffes Forpligtelse forbudet"
[2].
"Slige Folk føjer ikke Gud, men Djævelen til Hobe udi Ægteskab"
[3].
Hvad der gjaldt Sønnerne, gjaldt naturligvis i endnu højere
Grad Døtrene. De havde, naar en Frier meldte sig, ene og alene
at rette sig efter Forældrenes "Raad". De burde ikke derfor falde i
"Mishaab", thi som Syrach siger: En fornumstig Daatter faaer vel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
